Ny EU-lovgivning inden for bæredygtighed betyder nye krav til virksomheder. Dette leder til en masse spørgsmål, såsom ‘hvad betyder det for os?’, ‘hvad skal vi gøre?’ og ‘hvor skal vi starte?’. ChangeGroups tilgang til den nye bæredygtighedslovgivning er at hjælpe din virksomhed til at arbejde som en værdiskaber, frem for blot at tænke det som en complianceøvelse. Sammen med ChangeGroup får I hjælp til at forstå, hvad den nye lovgivning betyder for jer som virksomhed, samt hvor I skal starte for at skabe mest mulig værdi.
En ESG-projektleder hjælper din virksomhed med at skabe klarhed over, hvor I skal prioritere jeres bæredygtighedsindsatser for at skabe værdi for jeres virksomhed, mennesker, miljø og samfund. Dette omfatter, at I forstår kravene til bæredygtighed, udvikler en strategi for jeres ESG-arbejde koblet til jeres øvrige strategiske mål, samt sikrer at jeres organisation er klar til at leve op til fremtidige lovkrav. En ESG-projektleder kan blandt andet hjælpe jer med at udarbejde en dobbelt væsentlighedsanalyse, en gap-analyse samt med opbygningen af en effektiv governancestruktur for jeres bæredygtighedsarbejde.
Med ChangeGroup som partner i jeres ESG-projekter opnår I værdi ved at:
Ditte Deigaard, bæredygtighedsrådgiver hos ChangeGroup
Dette område hjælper jer til at skabe værdi i jeres ESG-arbejde inden for projektledelse. Projektledelse fungerer som et metodisk redskab til at skabe overblik, fælles retning og bygge bro mellem alle projektets interessenter. Med projektledelse som fokusområde opnår I langt bedre fremdrift i projekter fra start til slut. En ESG-projektleder hjælper jer med at opnå jeres projektindsatser, så I opnår jeres målsætninger indenfor nedenstående fire trin.
Som følge af både den nye EU-lovgivning og de generelt øgede krav til ESG-arbejdet i både små og store virksomheder vil der opstå mange afledte projekter. Disse projekter kan, som alle projekter, drage fordel af en effektiv projektdisciplin. ChangeGroup tilbyder erfarne projektledere, der forstår ESG-agendaen og har mange års erfaring med at skabe succesfuld projektrealisering. Vores projektledere formår at arbejde konkret med ESG-fokuserede målsætninger i projekterne for dermed at sikre, at det enkelte projekt spiller sammen med jeres overordnede ESG-strategi.
Vores projektledere hjælper jer med at kortlægge, hvad I skal leve op til som virksomhed nu og i fremtiden. Med udgangspunkt i analysen sikres, at I kan igangsætte tiltag, der hjælper jer med at overholde gældende lovgivning og øvrige krav. Arbejdet sker i tæt samarbejde med jer som virksomhed og involverer relevante interne og eksterne interessenter. Læs mere om, hvordan ChangeGroup sikrer jer compliance med gældende lovgivning inden for CSRD-direktivet.
Projektlederen skal relatere projektmål til konkrete og fastlagte målsætninger. I komplekse projekter, som ESG-projekter ofte kendetegnes ved, bliver den egentlige gevinst for forretningen glemt i arbejdet med at blive compliant. Når I som virksomhed fokuserer på gevinstrealisering, vil fokus vendes til at forstå værdien for jer, samt hvordan I kan opnå værdiskabende resultater for mennesker, miljø, samfund og jeres forretning. Læs mere om, hvordan vi i ChangeGroup arbejder målrettet med gevinstrealisering.
En vigtig del af den nye EU-lovgivning handler om virksomheders evne til at identificere, vurdere og håndtere risici. Det gælder både risici i forhold til virksomhedens påvirkning i værdikæden, som beskrevet i Due Diligence direktivet (CSDDD), og ESG-relaterede risici og muligheder for virksomhedens egen finansielle situation, som beskrevet i dobbelt væsentlighedsanalysen, som er en del af CSRD. En del af ESG-projektlederens arbejde vil derfor i fremtiden være at integrere projektrisici med ESG-relaterede risici. Det indebærer en systematisk anvendelse af procedurer til at identificere og vurdere risici, samt til at planlægge og implementere risikoreaktioner.
Med ChangeGroup som partner får I erfarne konsulenter, der hjælper jer til at lykkes med jeres ESG-arbejde. Vi samarbejder tæt med din virksomhed fra start til slut, med alt fra at afdække og forstå jeres behov til at identificere nøgleområder inden for ESG-arbejdet. Vores erfarne team hjælper jer med at træffe bevidste beslutninger baseret på solid dataindsigt og opbygge kompetencer i organisationen, så I kan håndtere og agere på risici og muligheder i hele værdikæden. Vi skaber stærke strategiske partnerskaber inden for bæredygtighed, for at imødekomme jeres specifikke behov.