Webinar

Webinar om adfærdsledelse: Mellem vaneaben og meningsmaskinen

På næste webinar har vi fokus på adfærds- og forandringsledelse sammen med Henrik Dresbøll, der fortæller hvordan du kan optimere din virksomheds forandringsprocesser ved at gøre den ønskede og optimale adfærd simpel og lettere at udføre i organisationen. Du får konkret viden om hvordan du gennem mikrohandlinger operationelt kan arbejde med adfærdsledelse. Med afsæt i sin nye bog om adfærdsledelse præsenterer Henrik et simpelt system for at få det til at ske mellem vaneaben og meningsmaskinen. Vi kommer også omkring COVID19, og kigger på hvad vi indtil videre har lært om menneskers forandringsparathed, evne til at tilpasse os og ændre adfærd.

Pris

Kr. ,-

Dato & tid

7. oktober 2020
Kl. 11:00 - 11:45

Arrangementet er gratis

Tilmeld
Vil du vide mere?

Claus Løfberg Jørgensen

Praktisk information

Dato & tid

7. oktober kl.11:00-11:45

Webinar

Du kan være med på Zoom eller vores livestream på YouTube. Du modtager mere info om dette efter tilmelding.

Oplæg

Oplægget holdes på dansk.

Få det til at ske

Henriks nye bog, som mange af jer gav feedback på da vi mødtes tilbage i februar, er lige på trapperne. Når vi ses virtuelt onsdag d. 7. oktober, kan vi få et ’sneak peak’ og Henrik vil afsløre resultaterne af sit hårde arbejde inklusiv undersøgelserne, som I bidrog til.

Indhold på webinar

Implementering af både store og små forandringer er et uomgængeligt vilkår i både offentlige og private organisationer, og ledere bærer et stort ansvar for implementeringen. Men ser vi på implementering af forandringer i organisationer, er den nedslående kendsgerning, at vi kun lykkes med 30 % af dem. En væsentlig årsag til, at mange implementeringsforsøg slår fejl er, at organisationens ”hoved, hjerte og fødder” ikke formår at arbejde sammen omkring det at få forandringerne til at slå igennem i både beslutninger og handlinger.

For at sikre, at lige netop din organisation lykkes med implementeringen af nye initiativer, gælder det om at sætte adfærd først. Vi mennesker er vanedyr, og derfor kan forandring opleves som noget ubehageligt. Det skyldes mange forhold som fx tab af kontrol, modstand mod forandring, eller at hjernen nu skal bruge energi på noget nyt. Men med en dybere indsigt i egen og ansattes adfærd og handlemønstre, har du mulighed for at designe optimale forudsætninger for at få mere læring, bedre ledelse og mere samarbejde i handling og ikke blot i ord og teori. Kort sagt, kan du få det til at ske, du ønsker skal ske, ved at gøre den ønskede og optimale adfærd lettere at udføre i organisationen.

På dette oplæg får du: 

  • redskaber til at skabe gode vaner 
  • hjælp til, hvordan du kan træne og reflektere over egne beslutninger med henblik på at optimere dem og dermed adfærden
  • indsigt i, hvorfor du og andre agerer, som I gør 
  • kendskab til, hvordan du udvikler adfærdsdesign, der kan få de ønskede forandringer til at ske i din specifikke kontekst
  • hjælp til at planlægge og anvende en velvalgt implementeringsstrategi til den forandring, du ønsker at indføre

Oplægget retter sig mod ledere i virksomheder og offentlige organisationer, samt konsulenter, der arbejder med forandringer og lærende organisationer.

Oplægsholder

Henrik Dresbøll

Cand.mag. i Cognitive Semiotics og direktør i WElearn

Henrik Dresbøll er cand.mag. i Cognitive Semiotics, medstifter af det første adfærdsbureau i Danmark og i dag direktør i det kreative adfærdsbureau WElearn, der arbejder med adfærdsindsigt med henblik på at forbedre hverdagen for flest mulige mennesker, så de bliver lykkeligere, dygtigere og rigere. Henrik Dresbøll er en ivrig foredragsholder om adfærd og arbejder desuden pt. på en bog om implementering i et adfærdsperspektiv.