Digital transformation

Enterprise change management

Succes med eksekvering af IT- og forretningsprojekter hænger ofte sammen med organisationens evne til at tilpasse sig forandringer. Men de virksomheder der har en stor projektportefølje, er afhængige af at kunne styre og prioritere den menneskelige side af forandringerne, parallelt med de strategiske initativer i projektporteføljen. Med enterprise change management (ECM) kan din virksomhed skabe en agil og forandringsparat organisation. Når vi er en del af dit team, arbejder ChangeGroup målrettet med at implementere en holistisk tilgang til forandringsledelse på enterprise niveau (enterprise change management).

Claus Løfberg Jørgensen
Lær mere om enterprise change management (ECM)

Claus Løfberg Jørgensen, Administrerende direktør

Holistisk tilgang til forandringsledelse

Når din virksomhed skal gennemføre en transformation, er det afgørende, at medarbejderne er forandringsparate og adopterer de forandringer, som strategien skal bidrage til at skabe. Men hvis organisationen sideløbende introduceres til flere forandringer end den kan nå at absorbere, kan det udløse forandringstræthed blandt medarbejderne og skabe konflikter ift. prioritering af tid, ressourcer og fokus.

Ved at arbejde med enterprise change management (ECM), kan din virksomhed aktivt prioritere og styre hvordan og hvornår medarbejderne påvirkes af de forandringer, som introduceres i projektporteføljen. Fremfor at anvende forandringsledelse fra projekt til projekt, løfter ECM forandringsledelse op på organisatorisk og strategisk plan. Fokus på strukturerede forandringsprocesser, giver bedre grundlag for prioritering af forandringsledelse på tværs af organisationen. ECM har fokus på den menneskelige side af porteføljestyring og skaber overblik over forandringerne.

  • Standardiseret proces for forandringsledelse
  • Forandringsledelse bliver en del af organisationskulturen
  • Alle medarbejdere forstår deres rolle i at skabe forandringer
  • Øger din virksomheds forandringsledelseskompetencer

Få øget agilitet og forandringsparathed

Når din virksomhed tænker forandringsledelse ind i det større billede, bliver organisationen mere agil og forandringsparat. Din virksomhed kan opnå nogle af disse fordele ved enterprise change management:

  • Forbedret styring og prioritering af projektportefølje og forandringer
  • Udvidet forandringsledelses kapacitet og styrket evne til at køre flere forandringer på en gang
  • Hurtigere projekteksekvering
  • Øget agilitet og forandringsparathed på tværs af organisationen

Store forandringer sker ikke af sig selv

Trin 1: Rådgivning og foranalyse

Som det første er det vigtigt at få et klart billede af hvordan din virksomhed håndterer forandringer. En rådgiver hjælper med at analysere organisationens modenhed og kompetencer inden for forandringsledelse. Analysen skal give svar på hvordan din virksomhed skal håndtere forandringer i fremtiden, udvikle medarbejdernes kompetencer og integrere forandringsledelse i projekter, programmer og strategier.

Trin 2: Udvikling af strategi for ECM

Efter foranalysen fastlægger vi en vision og strategi med klar målsætning for hvordan forandringsledelse bliver en kernekompetence. Vi udarbejder en plan for implementering af enterprise change management (ECM). Sammen etablerer vi et roadmap med definerede indsatsområder, som løfter modenheden på tværs af organisationen.

Trin 3: Implementering af enterprise change management

Når strategien er lagt hjælper vi med implementering og sørger for, at din virksomhed bliver mere agil og forandringsparat. Planen for enterprise change management eksekveres gennem fokus på forandringsledelse, der sikrer målsætninger realiseres. Vi arbejder med virksomhedens struktur, processer, typer af projekter, lederegenskaber og kompetencer, som skaber høj forankring af forandringsledelse i organisationen.

Håndter flere forandringer sammen med os

ChangeGroup kan hjælpe din virksomhed på vej mod digital transformation, ved at løfte forandringsledelse op på et enterprise niveau (ECM). Vores team hjælper jer blive mere agile og forandringsparate så i kan stå klar til kommende digitale forandringer.

Relaterede ydelser