Den 23. og 24. marts løb Danmarks største konference om offentlig digitalisering, OffDig 2022, af stablen, og ChangeGroup var medarrangør. Her samledes ca. 1.600 deltagere fra hele landet i to dage for at dele viden, drøfte og debattere den operationelle, strategiske og politiske del af digitaliseringen i det offentlige Danmark.
Et emne, som blev det helt store samtaleemne på messen, var manglen på arbejdskraft. Det offentlige skriger efter flere hænder, og især indenfor IT er det umuligt at tiltrække dygtige profiler til det offentlige. Både fordi at der er alt for få IT-kompetencer i Danmark generelt, men også fordi de ikke ønsker de lønninger, som det offentlige tilbyder. For mindre end to måneder siden udkom Kommunernes Landsforening med en undersøgelse, som forudsiger, at vi i 2030 vil se en arbejdsmangel på mere end 90.000 stillinger i Danmark, og mange af disse stillinger vil formodentligt være placeret i den offentlige sektor.
Manglen på arbejdskraft er ikke kun et samtaleemne, som jeg har oplevet i OffDig-regi. I mine daglige dialog med kunder er der en mærkbar og forståelig bekymring over fremtidens ressourcemangel. Så det store spørgsmål alle stiller sig selv lige nu er – hvad er løsningen?
Den offentlige digitaliseringsmesse 2022 – hvad har vi lært?
Er det de kløgtige mennesker inde på Borgen, som skal træde på speederen? Er det skolerne rundt om i landet, som skal prioritere anderledes? Eller skal virksomhederne tage mere ansvar og skabe innovative tiltag, som kan løfte kompetenceniveauet?
Det jeg ser nu er, at der bliver igangsat forskellige initiativer på mange forskellige niveauer, som forsøger at løse udfordringerne. På OffDig præsenterede Statens IT for eksempel deres forsøg på at smide gødning ud i landskabet. Dette gør de ved at skabe et graduateprogram, hvor de kan tiltrække en bredere skare af profiler til virksomheden. I stedet for at rekruttere på den klassiske måde, hvor dine arbejdskompetencer er i højsædet, så bliver de unge talenter matchet op med virksomheden i forhold til den personlige profil i langt højere grad end den faglige profil, og det har været en succes. Virksomheden har nedsat deres ledige stillinger markant, og hertil har de brugt færre penge på rekruttering, end de gjorde før. Så det er i hvert fald et spændende bud på, hvad man som virksomhed kan gøre.
Direktørens klumme: Nyt år og nye tendenser
I min egen virksomhed har vi også haft flere debatter om, hvordan vi kan være med til at tage ansvar for fremtidens arbejdskraft. Tanker er blevet delt, vendt og smidt i skraldespanden af mig og mine medarbejdere – og måske taget op af skraldespanden igen. I denne kreative proces opstod de første spæde frø til en hel ny metode, som jeg tror på, kan være med til at bekæmpe ressourceknaphed. Hvis du vil læse om vores metode – intelligent sourcing – kan du finde mere her.
Hos ChangeGroup har vi dog ikke det endegyldige svar på, hvordan vi kommer til bunds med ressourcemanglen. Jeg tror dog på, at både private og offentlige organisationer bliver nødt til at se ind ad. Hvad tror du?