Siden 1990 har danskerne levet et arbejdsliv med en 37 timers arbejdsuge, og ofte i en fast stilling. Hvor arbejdsmodellen historisk set har udviklet sig løbende siden 1900 og frem til 1990, så har rammer for arbejdslivet ikke rykket sig markant i 30 år. Men det er under ændring, ifølge ekspert i arbejdsliv Louise Sparf.
”Nogle af de grundlæggende samfundstendenser, der eksisterer lige nu, er med til at understøtte, at alle virksomheder burde tænke i en langt større pallette af medarbejdere. Vi har i alt for mange år været meget sådan, at ”det her er min organisation, og det her er mine fastansatte medarbejdere, punktum”, og så helt derude et sted, så er der noget, der hedder freelancere. Samfundsbevægelserne lige nu viser, at vi vil have et hyberfleksibelt liv, og at vi gerne vil kunne opbygge vores liv på en anden måde. Måske et arbejde med 20 timer her og 20 timer der. Det hedder fraktionelt arbejde”, forklarer Louise Sparf.
Louise Sparf kommer med en bemærkelsesværdig arbejdsrygsæk af både stillingstitler og kompetencer, men de senere år har hun haft et helt særligt fokus på arbejdsformer og ledelse. Dette har hun gjort både via podcasten ”Det meningsfulde arbejdsliv” og igennem bogen ”Lederskab i balance”, og herudover er hun rådgiver for nogle af landets største virksomheder indenfor arbejdsformer og regenerativ ledelse.
Louise ser med hovedrysten tilbage på de seneste tredive års udvikling i arbejdslivet, men da så Covid19 krøb over de danske grænser, så så hun pludselig nye samfundsstrømninger bevæge sig fri fra det arbejdshav, som vi levede i.
”Med Corona kom der en fremkaldervæske på det kæmpe problem (red. den manglende udvikling i arbejdsmodellen). Man blev nødt til at tænke i nogle helt andre baner, når det kommer til ansættelses- og arbejdsformer. Så jeg tror, at de sidste to til tre års udvikling og tanker bygger på, at Corona gav os en indsigt i, at vi faktisk har sovet i timen,” forklarer hun, og siger endvidere:
”Hertil ser vi, som effekt af Corona-perioden, en meget større efterspørgsel efter, eller endda en higen efter, at ville have et meget mere frit og fleksibelt arbejdsliv”, understreger hun.
Under Covid19 steg antallet af freelancere stødt – både i Danmark og i resten af verdenen – og mere end en million danskere skiftede job i efterveerne af pandemien. Det er ifølge Louise et klart signal om, at Covid19 gav mennesker over hele jordkloden tid til at overveje deres livs- og arbejdsform, hvilket skabte røre i vandet.
”Folk var blevet trætte af den måde, som deres arbejdstilværelse så ud. Hamsterhjulet, hvor vi er tynget af stress, angst, performancemål og dårlig ledelse,” siger hun og uddyber,
”Det er der et oprør imod, og den virksomhed, som knækker koden til at skabe den bedst mulige fleksible byggeklods, er jo dem, der løber med den gode fastholdelse og de gode medarbejdere, og det er dét game, der er i gang lige nu,” forklarer hun.
Louise mener hertil, at der er flere oprørsbølger på vej. Blandt andet vil de forkortede universitetsuddannelser, og de yngre generationers syn på arbejdslivet, være med til at kræve nytænkning i forhold til, hvordan vi kommer til at gå på arbejde.
”Vi skal være væsentligt længere på arbejdsmarkedet i fremtiden. Det dér med at der er kommet nogle unge ud meget tidligt, fordi de er blevet pacet igennem, så skal man jo også tænke over, hvordan vi servicerer fem generationer på arbejdsmarkedet på én gang? Og det er ikke nemt,” understreger hun.
Udviklingen i arbejdslivet er gået i stå trods AI og digitale redskaber
AI, ChatGPT og robotteknologi stormer frem i det danske erhvervsliv og er efterhånden blevet en integreret del af medarbejdernes liv. Én af hensigterne bag disse redskaber er, at man med kunstig intelligens kan erstatte nogle af de opgaver, som man ellers havde menneskehænder til, og derfor undrer det Louise, at det ikke har været med til at sætte tempoet ned hos de danske virksomheder. Ifølge tal fra Danmarks Statistik, så har 430.000 danskere symptomer på alvorlig stress hver dag, hvilket svarer cirka til 12% af befolkningen.
”Vi er blevet blinde på, at 37 timer er det magiske svar på alt godt arbejde. Faktum er at arbejdsformen ikke har ændret sig siden 1990. Med al den teknologiske vidunder-understøttelse og automatisering, så har vi ikke ændret antallet af timer. Hvordan kan det være? Det er fuldstændig vanvittigt!”, forklarer hun.
Og hvorfor er der så ikke sket en udvikling? Ifølge Louise er det blandt andet på grund af, at vi har en ældre generation af ledere på arbejdsmarkedet, som sidder fast i gamle normer, ledelsesformer og tankegange, og dette støtter tallene fra Danmarks Statistik op om. ”Dårlig ledelse” bliver betegnet som en af de største grunde til stress-relaterede sygemeldinger, det er netop de ledere, som vil blive de største tabere i det paradigmeskifte, som vi ser de første skumsprøjt på nu, mener hun, da de ikke vil kunne tiltrække eller fastholde den vigtige arbejdskraft.
”Virksomheder burde i stedet frigøre meget mere potentiale til det, der er det relationsdannende. Jeg tror på, at der i fremtiden vil gå mange flere timer til det mærkbare, det relationelle, det emotionelle, dét hvor vi skaber sammenhængskraft og skaber relationer og meget mindre på det målbare,” understreger Louise, som netop har den dialog ude hos nogle af landets største virksomheder.
4-dages arbejdsuge, remote office og delejob er bare nogle af de arbejdstrends, som er i gang med at skyde op som paddehatte i virksomhedslandskabet. Louise er selv kvinden bag begrebet ”Slow Mondays” som handler om, at man som virksomhed sætter en ro på mandagene så, at man som medarbejder har en fornuftig puls, når man går ind til resten af ugen. Dette har hun blandt andet har været med til at indføre hos Mercedes Danmark med stor succes. Det store skifte, mener hun, er, at ledere skal forstå, at vi er mennesker – ikke maskiner. Konstant stress, pres og performance er naturstridigt, og det slider os op fordi, at vi ikke er bygget til det.
”Virksomheder bliver nødt til at tænke, at de ikke kan definere medarbejdernes værd ud fra et eller andet bestemt antal timer, og det er svært. Jeg har ikke endnu set modellen for præcis, hvordan vi regner den ud, men der kommer til at skulle eksistere en lang en større tillid og psykologisk tryghed mellem ledere og medarbejdere,” forklarer hun, og siger endvidere:
”Vi ved, at de virksomheder der allerede nu, er kommet langt i den transition, vækster helt vildt på bundlinjen. De vækster fordi, at de kan fastholde og fordi de ikke skal ud at bruge alt for mange penge på spildte rekrutteringer. Det er de penge, der slår direkte igennem på bundlinjen”.
Læs også: Hvad er bæredygtig projektledelse?
Det handler om at skabe mening
Frihed er et af de nøgleord, som Louise hører mest ude blandt stressede medarbejdere i de danske virksomheder, og Luise tager den skridtet videre. Det handler om mening.
”Noget af det vi ved, som er grundlæggende for friheden, er mening. Det, vi har tabt hen over de sidste 70 års bureaukratisering, er mening,” forklarer hun, og uddyber:
”Jeg får et kæmpe endorfin-kick og glæde og adrenalin, hvis jeg har meningen med i det, som jeg gør. Jeg kan løbe virkelig langt og løbe virkelig hårdt, hvis det giver mening for mig, men lige så snart jeg mister min mening, så er alt det, du gør bare at tappe fra din energi,” understreger Louise Sparf.
Ser man mange årtier tilbage, så har ideen om slidsomt arbejde været opvejet ved materielle goder og bonusser, men disse gulerødder virker ikke længere, ifølge Louise. Skal man fastholde sine medarbejdere, så skal man skabe mening for dem og deres livssituation.
”I rigtig mange år har man belønnet efter noget, som man tror tilfredsstiller medarbejderen og giver lykke – altså flere penge, bonusser, individuelle resultatkontrakter og så videre. Men alt det skaber en helt kortvarig tilfredsstillelse. Om torsdagen kan du dyrke yoga, så kan du få meditation, så kan du gå til firmaidræt og så videre. Men der er bare ikke ændret ved grundpræmissen, at timer og synlighed er det eneste, som vi belønner efter, og så skaber det ikke længere mening,” forklarer hun.
Louise medgiver, at det kan virke high fly at tale om mening, men egentlig er der nogle håndgribelige elementer, som skal fungere for at skabe mening hos en medarbejder.
”Den nærmeste leder, det nærmeste team og din primære opgave. Hvis de tre ting tilsammen giver dig mening, så ved vi at livskvaliteten højnes”, understreger hun.
Læs også: ChangeGroup udgiver bæredygtighedsrapport
Porteføljekarrieren vinder indpas
Én af de trends som lige nu vinder indpas hos danskerne, er en porteføljekarriere. En porteføljekarriere er ideen om, at man kan have to – eller flere – jobs, som gerne har forskellige fortegn som derved kan tilfredsstille flere interesser i ens liv og hertil tilpasse sig et fleksibelt arbejdsskema. Det bliver ifølge Louise afløseren af alle de freelancere, som vi lige nu ser i
”Hvor tidligere har det været sådan en: vil du være musiker eller ingeniør? Du bliver nødt til at vælge”, så siger man nu, at du godt kan være både musiker og ingeniør, og så handler det mest om, hvordan man vil opdele tiden til hvert jobspor”, fortæller hun, og uddyber:
”Jeg skaber ikke mening i mit liv, hvis jeg har brugt 20 år af mit arbejdsliv på at ikke dyrke min kreative side, men hvis jeg nu begynder at sætte en portefølje sammen, hvor jeg både kan have min højre og min venstre hjernehalvdel eller mine to interessesfærer i spil, så er fleksibiliteten med til at skabe mening for mig”, forklarer Louise Sparf.
Men hvordan ser fremtiden så ud for arbejdsmarkedet? Louise tør ikke give et definitivt svar, men hun forudser, at nutidens arbejdsformer bliver lagt i en pose, som bliver rystet godt igennem, og ud kommer hyperfleksible løsninger, som er med til at skabe mening og tilfredsstillelse i individets arbejdsliv.
”Det med, at vi typisk har haft deltid, freelancere, fastansatte, konsulenter – dét billede bliver fuldstændig kørt over af en damptromle og så starter vi forfra. Virksomheder kommer til at skulle sige: vi har alle de her forskellige projekter, hvordan kan vi sammensætte et diverst team med de rette spidskompetencer, som vi måske kun skal bruge tyve timer i ugen. Det bliver kæmpe stort”, afslutter arbejdslivseksperten.
Vil du læse mere om Louises tanker om fremtidens arbejdsmarked? Så læs hendes bog “Lederskabet i balance” her!
