Rejsen startede i 2007 da Andreas Trautner fejlede storslået i et projekt, som gjorde ham syg. Med denne oplevelse i bagagen tog Andreas alt hvad der fandtes af certificeringer og det blev klart at:
- projekter og programmer fejler
- projekter bliver sat op, så de har meget høj sandsynlighed for at fejle
- det kommer til at handle om ‘aktiviteter’ (templates, stage-gate-modeller, titler, ceremonier, værktøj, metoder, review osv.)
Fordi det er så svært at definere hvad et projekt er, har Andreas brugt 13 år på at skrive bogen ‘The Six – Why so many projects fail and how to succeed”, der undersøger hvorfor det forholder sig sådan. Som Andreas fortæller: “Det er enten problemer, risici eller muligheder der initierer en forandringsidé. Når en virksomhed beslutter at agere på en forretningsidé søsættes forandringsinitiativer for at opnå specifikke strategiske mål, der idriftsættes, hvorefter man er klar til nye ideer. Det er et projekt.”
Et af Andreas’ opråb er, at folk ikke forstår hvad et projekt er og at de ikke kan projektleder-håndværket. Det er essentielt at have det rigtige mindset og kompetencer.