Nye rekrutteringskræfter hentet ind i ChangeGroup

Rekrutteringsteamet får vokseværk i 2022, og det første nye ansigt i vores arbejdsfamilie er Helle Færch. Læs om vores nye rekrutteringsspecialist her.

ChangeGroups nye, ambitiøse strategi kalder på en hel række af nye talenter i alle afdelinger af virksomheden. Første fokuspunkt ligger på at opruste vores rekrutteringsteam, og allerede i starten af januar fik vi vores første, nye rekrutteringsprofil ombord. Byd velkommen til Helle Færch.

Hvem er Helle?

Jeg er en positiv, optimistisk og udadvendt kvinde, som elsker at hjælpe mennesker. Det er både privat og i mit arbejde. Jeg har en marketings- og kommunikationsbaggrund, hvor jeg har arbejdet en del med PR, hvor jeg har været meget i kontakt med forskellige stakeholders, og har fået tingene til at hænge sammen i organisationen, og det synes jeg faktisk er superspændende. Så prøvede jeg at være leder i en periode, da jeg godt kan lide at arbejde med mennesker. Dér fik jeg virkeligt rykket både menneskerne og organisationen, og det er nok noget af det, som jeg er god til”.

 

Hvad bliver din rolle i ChangeGroup-familien?

Jeg har i mange år haft et ønske om at rykke min profil over mod HR og rekruttering, da jeg elsker at arbejde med mennesker. Jeg kan mærke, at det er dét, som giver mig et drive og en arbejdsglæde i hverdagen. Så da jeg så muligheden for at tage et stort skridt i den retning, så greb jeg den. Jeg kunne så også se, at min TT38 test, at jeg passer supergodt ind i teamet både på lighedspunkter og på differentiering, hvor jeg kan bidrage med lidt andre karakteristikas, hvilket også har stor betydning”.

 

Hvorfor har du valgt at blive en del af ChangeGroup?

”Mine år som selvstændig fik mig til at indse, at det er enormt vigtigt for mig at være en integreret del af et team, da jeg er en udpræget teamplayer. Jeg mærkede med det samme, da jeg trådte ind på kontoret hos ChangeGroup for første gang, at der er et helt særligt sammenhold og fællesskab imellem medarbejderne, og det var meget tiltrækkende. Så jeg var hurtigt afklaret med, at jeg ville være en del af det fællesskab. ChangeGroup har en kemi, som man ser meget sjældent på en arbejdsplads. Det er i hvert fald min oplevelse”.

 

Short facts om Helle Færch:

  • Ansat i ChangeGroup pr. 3. januar 2022
  • Stillingsbetegnelse: Rekrutteringsspecialist
  • Baggrund: Civiløkonom med speciale i marketing
  • Fun fact: Helle går på hundeudstilling med sin hund Kiki, som er af racen Coton de Tulear.