Det har været en intens raketrejse af et år for konsulenthuset ChangeGroup. Medarbejderstaben er på under to år blevet fordoblet, og det samme er virksomhedens bundlinje. Årsrapporten fra ChangeGroup for 2022 viser nemlig en rekordomsætning på hele 194,7 mio. kr., som kun året forinden lød på 127,6 mio. kr. Samtidigt viser tallene også, at driftsresultatet er blevet fordoblet fra 6,6 mio. kr. i 2021 til 12,6 mio. kr. og at bundlinjen endte på 9,7 mio. kr. efter skat, hvilket er en fordobling fra året før.
Særligt ét strategisk tiltag har været med til at skabe gnister under vækstraketten – nemlig tillidsbaseret ledelse. Medarbejderne hos konsulenthuset har været med i strategiudviklingen fra start til slut, hvilket har skabt et stort ejerskab og passion for at opnå målene. Det er et strategisk valg, som gør, at ChangeGroup adskiller sig fra lignende konsulenthuse, fortæller Claus Løfberg Jørgensen.
”Hos ChangeGroup er ALLE med i at udvikle den fælles strategi. Alle lige fra studentermedhjælperen til bestyrelsen. På den måde har vi skabt målsætninger, som medarbejderne føler sig involveret i og som de har en helt anden passion for at opnå. Gnisten er virkeligt blevet antændt hos vores medarbejdere, og det har været en fornøjelse at se”, forklarer CEO Claus Løfberg Jørgensen og uddyber grundlaget for væksten yderligere:
”Vi har derudover etableret en styrket udbudsfunktion, som har højnet kvaliteten af udbud og resulteret i, at vi har fået en lang række nye rammeaftaler, som har været med til at sikre en solid vækst”, forklarer han og peger på, at især det skærpede fokus på de offentlige kunder har skabt grobund for den spirende succes.
Hos bestyrelsen ser man også med begejstrede øjne på rekordresultaterne. Bestyrelsesformand hos ChangeGroup, Peter Keller-Andreasen, forklarer, at en stor grad af kendskab til kundernes udfordringer og en høj faglighed har været med til at skabe ringe i vandet for konsulenthuset, som har et stigende antal konsulenter ude hos hver enkelt kunde.
”Vi er på en fokuseret vækstrejse baseret på en faglig stolthed og kvalitet i alt, hvad vi gør. Det renommé, som vi har fået opbygget både hos vores konsulenter og kunder, gør, at vi – med stolthed – vinder flere og flere opgaver og store rammeaftaler”, fastslår han.
Læs også: Flere unge burde gå freelancekonsulent-vejen
Flere freelancekonsulenter i fremtiden
Antallet af medarbejdere, som skifter den faste kontorplads ud med et mere fleksibelt arbejdsliv, har været stigende igennem de senere år, og tendensen ser kun ud til at fortsætte. Ifølge World Economic Forum vil den globale arbejdsstyrke bestå af 35% freelancere.
”Freelancemarkedet vokser markant, og vi ser et stødt antal af fastansatte, som ønsker at overgå til en freelancetilværelse. Her fornemmer vi et skifte i folks måder at ville leve deres arbejdsliv, og hertil fortæller alle prognoser os oveni, at de nye generationer på arbejdsmarkedet også ønsker at arbejde som frie agenter”, fortæller bestyrelsesformand Peter Keller-Andresen, som har mere end 30 års erfaring med konsulentbranchen og dens udvikling. Den eksponentielle stigning af freelancere gør også, at man hos ChangeGroup ønsker at gøre endnu mere for at støtte nuværende – og fremtidige – konsulenters faglige udvikling og netværk.
”Vi ser netop også derfor ind i at skabe flere netværk, som kan understøtte vores konsulenters faglige interesser og hertil at gribe de fastansatte, som mangler sparring og inspiration omkring dét at gå freelance” forklarer Claus, som selv står i spidsen for et af Danmarks største change management-netværk. De to nyeste netværk i ChangeGroup regi er et netværk for unge, nyopstartede – eller potentielle – freelancekonsulenter, som har brug for en faglig og social base til at kunne udvikle sig som freelancekonsulent og desuden et netværk for cybersecurity-konsulenter. Hertil bidrager bestyrelsen med deres faglige kompetencer til at skabe fælles faglig viden.
Læs også: Fremtidens sundhedsvæsen skal fortsat udvikles sammen med ChangeGroup
Raketrejsen fortsætter
Ambitionerne for fremtiden er skyhøje, og flere innovative tiltag er i gang i det store ChangeGroup-maskinrum. Særligt er der tre fokusområder, som vil blive en stor del af den videre rejse mod stjernerne – digitalisering, bæredygtighed og organisation.
”Vi har det seneste år gennemgået en stor intern proces i bæredygtighed, som på alle leder og fronter har givet os et forstærket perspektiv på bæredygtighed og det ansvar, som vi, som konsulenthus, kan være med til at bære med videre ud til vores kunder og konsulenter”, fortæller Claus, som samtidigt giver en stor ros til bæredygtighedskonsulent Ditte Deigaard, som har været en stor drivkraft i den bæredygtighedsbevidste forandringsproces i virksomheden. Et andet stort projekt, som har skabt travle hænder i maskinrummet, har været et nyt, stort digitaliseringsprojekt, som skal sikre ChangeGroups plads blandt fremtidens konsulenthuse.
”Det har alle dage været vores DNA at skabe en stærk relation mellem os og vores konsulenter, og på den front har vi længere tid arbejdet på et digitaliseringsprojekt, som skal højne vores service overfor vores konsulenter og samtidig gøre kommunikationsmulighederne flere og stærkere. Fremtiden er digital, og vi arbejder hårdt på at gøre vores konsulenters daglige arbejde både nemmere og smartere” forklarer han.
Selvom 2022 blev en rekordens år for virksomheden, som med stor begejstring blev fejret, så kommer ChangeGroup ikke til at træde på bremsen i fremtiden.
”Det er vores mål at nå en årlig vækst i omsætningen på 10-20%, og i 2026 vil vi have fordoblet vores omsætning fra 2022 og derved nå en rekordomsætning på 320 mio.”, fastslår bestyrelsesformand Peter Keller-Andreasen, som ser en lovende fremtid for ChangeGroup.