Ifølge tal fra International Project Management Association er mere end 30% af den vestlige økonomi bundet op i projekter, og der er derfor ingen tvivl om, at projekters rolle for verdens fremtid er stor.
Som konsulenthus har vi valgt at være frontløber på den bæredygtige projektleder, og vi har derfor lavet denne introduktion til bæredygtighed, som skal være med til at klæde vores konsulenter på til at kunne forstå og drive den bæredygtige dialog hos kunderne.
Dato og tidspunkt:
19. september
kl. 08.30-09.30
Sted:
Online – Teams
Link til webinaret sendes ud et par dage før afholdelse
Tilmelding:
Du tilmelder dig via vores kontaktformular nederst på denne side
At kunne tænke bæredygtighed ind i projekter er en vigtig kompetence at have i projektlederens rygsæk, og efterspørgslen på bæredygtighedsbevidste freelancekonsulenter stiger stødt.
På dette webinar giver vi dig en introduktion til bæredygtighed for dig som projektleder. Dette er det første i en række af webinarer, som har til formål at klæde vores projekt- og programledere på til en fremtid med ansvarlighed i højsædet.
Webinaret henvender sig til projektledere, bæredygtighedsmedarbejdere, teamledere, Scrum Masters, Product Owners, projektdeltagere, forretningsanalytikere, proceskonsulenter, PMO-medlemmer, forandringsledere, mellemledere og andre, som ønsker at få en introduktion til bæredygtighedsbegrebet i en organisatorisk kontekst.
Sustainable Change Manager
Ditte Deigaard er freelancekonsulent og en erfaren facilitator for bæredygtig forandring, der integrerer forretning med vision, mennesker med passion og lederskab med ansvar.