Under hele rekrutteringsprocessen oplevede jeg den gode stemning og stærke fællesskab, der er blandt medarbejderne i ChangeGroup. Jeg kunne straks fornemme, at der hersker en speciel kultur, som er meget inkluderende og imødekommende, og hvor medarbejderne anvender deres toptalenter i det daglige arbejde. Det, blandt mange andre ting, gjorde det nemt at vælge at arbejde hos ChangeGroup.
Min opgave hos ChangeGroup bliver at rekruttere de bedste konsulenter til vores kunder, og samtidig have fingeren på pulsen og kigge ud i fremtidens konsulentbehov. Jeg ser frem til at lære alle konsulenterne at kende og opbygge en tæt relation til de dygtige mennesker, som hjælper vores kunder hver dag.
Jeg glæder mig især til at hjælpe med at starte og udvikle nye projekter, blive klogere på de unikke teamprocesser og give indspark til, hvordan tingene måske kan gøres anderledes qua erfaring fra tidligere stillinger.
Jeg har en bachelor i Kommunikation og Digitale Medier fra Aalborg Universitet og har derefter specialiseret mig inden for pædagogisk psykologi og erhvervspsykologi, hvor jeg er blevet klogere på psykologien bag mennesker i arbejdssammenhæng. Under min studietid og efter færdiguddannelse har jeg gjort karriere hos Moment, hvor jeg som rekrutteringskonsulent har hjulpet kunderne med at finde dygtige medarbejdere, samt drevet større projekter i peakperioder.
Om Catrine Caspersen:
Startede i ChangeGroup: September 2021
Stilling: Rekrutteringsspecialist i ChangeGroup
Baggrund: Karriere som rekrutteringskonsulent hos Moment
Fun Fact: Jeg er ivrig vinterbader og er gerne den første til at slå hul på isen