PRINCE2® har nu fået forandringsledelse og bæredygtighed med i projektmetoden

PRINCE2® er kommet med en af de største opdateringer til dato, og tilføjelsen af både bæredygtighed og forandringsledelse har ændret projektmetodens tilgang til projektledelse markant. I samarbejde med Steen Knudsen fra MetierWestergaard gennemgår vi de nye ændringer i verdens største projektmetode.

PRINCE2® er en projektmetode, som blev udviklet i Storbritannien af den britiske regering som en metode til projektstyring. Den første version hed PRINCE og blev introduceret i 1989. I 1996 blev en revideret og forbedret version af metoden lanceret og kaldt PRINCE2, som vi i dag kender den som. Sidenhen er der kommet opdateringer til metoden, og senest i september i 2023 udkom den største opdatering til metoden siden dens tilblivelse. Versionen hedder “7”, og du kan læse om alle de nye ændringer her i vores interview med partner og underviser i PRINCE2 Steen Knudsen fra MetierWestergaard.

Hvad indeholder PRINCE2 ”7”?

Ifølge Steen Knudsen er kernen i PRINCE2 “7” den samme, som i de tidligere udgaver. Det betyder, at selve procesmodellen med de 7 processer, 7 temaer og 7 principper er bevaret. Dog hedder det i den nye udgave “practices” i stedet for temaer. En væsentlig ændring er, at hele metoden er blevet omskrevet så, at den er langt mere læsevenlig. Og så er der nyhederne.

Af nye, store ændringer er tre nye kapitler – det vil sige områder – i metoden. “People” er ét af de nye kapitler i den nye bog. PRINCE2 siger nu, at “People is central to the method”. Det gør man blandt andet ved at fokusere på ledelse af teams, forandringsledelse og kommunikation.

“Sustainability”, i form af FN’s 17 verdensmål, er også tilføjet til metoden. Bæredygtighed er tilføjet som et nyt 7. præstationsmål, hvor der tidligere var 6: udbytte, tid, risiko, omkostning, kvalitet og omfang. Det er en helt central positionering af bæredygtighed i hjertet af metoden.

Endvidere fortæller Steen Knudsen “Data and digital” er også et nyt område. Data and digital handler om, hvordan man kan bruge data og digitale teknologier til at understøtte projektstyringen, men også udførelsen af projektet.

Hvilke fordele kommer den nye version med for projektlederne og virksomhederne, som anvender PRINCE2? 

De fleste projektledere har allerede i forvejen arbejdet med at skulle integrere forandringsledelse, bæredygtighed og digitale teknologier i deres arbejde med projektledelse, men nu bliver de hjulpet ved at elementerne er integreret i selve metoden, og man ikke selv skal finde ud af, hvordan disse elementer skal kobles på PRINCE2, forklarer partneren i MetierWestergaard, som selv arbejder som projektleder, når tiden er til det.

Et projekt i en virksomhed er kun en succes, hvis det leverer i forhold til den business case, som startede projektet. Mange projekter fejler, fordi der er for meget fokus på de tekniske leverancerne og alt for lidt fokus på de forandringer, som der skal til for at opnå værdi. Her er tilføjelsen af forandringsledelse et kæmpe plus, understreger han.

Bæredygtighed er på den strategiske dagsorden i alle organisationer i dag. At bæredygtighed nu placeres centralt i PRINCE2 er med til at skabe sammenhæng mellem den strategiske dagsorden og de projekter, som i høj grad skal sikre at strategien realiseres.

Hvorfor har man haft et behov for at udvide projektmetoden for syvende gang?

De nye elementer omkring forandringsledelse, bæredygtighed og anvendelse af data og digitale teknologier er ting, som alle virksomheder enten allerede arbejder med eller står overfor, og PRINCE2 var nødt til at forholde sig til dem og få dem med, hvis metoden skal forblive en af verdens største projektmetoder og forblive relevant, konkluderer han.

Endvidere har alle opdateringer af PRINCE2 været drevet af at gøre metoden mere tilgængelig og nemmere at anvise, hvordan man kan skalere metoden ned, så den kan bruges til mindre projekter. Det har man også arbejdet med denne gang. Ligesom man fokuserer endnu mere på metodens anvendelighed sammen med agile måder at fremstille leverancerne på, forklarer han.

Hvad er fremtiden for PRINCE2 projektmetoden?

Allerede på nuværende tidspunkt er der sket noget nyt. PeopleCert, som nu ejer metoden, har publiceret supplerende materiale i form af en ’Practice Guide’ (PRINCE2® 7 AI Practice Guide), der går i dybden med konkrete områder af metoden – her AI. Det er en tilgang, som vi kender fra søstermetoden ITIL4, hvor der efterhånden er publiceret en del supplerende materiale digitalt. Steen Knudsen forventer derfor, at man løbende kan supplere metoden på denne måde, og måske udskyde en større opdatering.

Projektet har stadig sin berettigelse i en verden, hvor de agile metoder får meget opmærksomhed, og jeg tror, at vi nogen stedet kommer til at se projektet ’vende tilbage’. Her står PRINCE2 7 som en styrket og relevant metode til at understøtte en effektiv eksekvering af disse projekter, forklarer han afslutningsvist.

Vil du vide mere om fremtidens projektledelse? 

Så se vores populære webinar med ekspert i projektledelse Steen Knudsen herunder:

 

 

*Denne artikel samt webinar er lavet i samarbejde med MetierWestergaard A/S.

MetierWestergaard A/S er en Akkrediteret Trænings Organisations (ATO) hos PeopleCert på vegne af AXELOS.

PRINCE2® er et registreret varemærke tilhørende AXELOS Limited, som anvendes med tilladelse fra AXELOS Limited. Alle rettigheder forbeholdes.

PRINCE2 siger nu, at "People is central to the method", og det gør man blandt andet ved at fokusere på ledelse af teams, forandringsledelse og kommunikation"

Steen Knudsen, partner hos MetierWestergaard og konsulent indenfor PRINCE2

Allan von Staffeldt Beck
Har du spørgsmål?

Allan von Staffeldt Beck

+45 3118 2488
ab@changegroup.dk