Økonomiafdelingen er fordoblet - hils på vores nye medarbejder her!

ChangeGroup har hentet endnu flere kompetencer ind i virksomheden, og nu er økonomiafdelingen fordoblet. Lær vores nyeste ansigt - Stephanie Kirketerp - at kende i denne artikel.

Hvem er Stephanie?

Jeg har brugt størstedelen af min karriere i konsulentbranchen (PwC og Deloitte), hvor jeg som regnskabskonsulent stiftede bekendtskab med Changegroup første gang. Senest har jeg arbejdet som Group Financial Controller i en stor børsnoteret koncern.

Privat bor jeg på Østerbro med min kæreste Tobias og min søn Villum på 10 måneder. Før jeg blev mor, var jeg medlem af Sparta (løbeklub) og fik ugentlig en masse km i benene. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan jeg bedst muligt balancerer karriere, familieliv og private interesser.

 

Hvad bliver din rolle i ChangeGroup-familien?

Min rolle bliver at drive projekter og rapportering i økonomifunktionen.  Der skal blandt andet implementeres et nyt økonomisystem. Derudover skal jeg have fokus på optimering af processer for blandt andet budget, forecast samt likviditetsstyring.

 

Hvorfor har du valgt at blive en del af ChangeGroup?

Jeg har tidligere været hos Changegroup som ekstern konsulent i en længere periode. Her oplevede jeg, at der eksisterer en utrolig unik kultur, hvilket tiltaler mig meget. Derudover kunne CG tilbyde mig en række opgaver, der spænder mellem økonomi og mennesker, og det er dér, hvor jeg befinder mig bedst.

 

Short facts om Stephanie:

Ansat i ChangeGroup pr. 01-08-23

Stillingsbetegnelse: Finansansvarlig

Baggrund: HD i regnskab og økonomistyring

Fun fact: Jeg er født og opvokset på Bornholm, men til manges skuffelse taler jeg ikke bornholmsk.

Jeg har tidligere været hos Changegroup som ekstern konsulent i en længere periode. Her oplevede jeg, at der eksisterer en utrolig unik kultur, hvilket tiltaler mig meget

Stephanie Kirketerp