Hvordan bliver jeg juniorkonsulent?

På kun otte år er den danske freelancestyrke steget med hele 60 procent ifølge IT-Branchen, og samtidigt viser mange undersøgelser, at de nye generationer på arbejdsmarkedet ønsker en høj grad af frihed og fleksibilitet i deres arbejdsliv. Det betyder også, at flere og flere unge ser i retning af freelancekonsulent-titlen – men hvordan bliver man egentlig juniorkonsulent?

Vi har interviewet vores rekrutteringschef og to af vores juniorkonsulenter omkring dét, at være nyudklækket konsulent og omkring vejen derhen.

Interviewdeltagere:

Juniorkonsulent Christian Stilling-Løfberg Jørgensen

Juniorkonsulent Alexander Løve Bjergfelt

Rekrutteringschef Katrine Krogbeck fra ChangeGroup

 

Hvilken uddannelses- og erhvervsbaggrund har en juniorkonsulent?

Katrine: Videregående eller mellemlang uddannelse. Nogle har været fastansatte graduates i et konsulenthus, og de fleste har mindst haft studiejob i en større virksomhed før, at de springer ud som freelancekonsulent.

Christian: Personligt er jeg uddannet eksport og teknologiingeniør fra DTU.

Alexander: Jeg har en uddannelse fra Forsvaret som konstabel og erhvervserfaring derefter. Efter min tid i forsvaret, startede jeg på en serviceøkonomuddannelse med fokus på ledelse. Dernæst tog jeg en ’’top-up’’ professionsbachelor i innovation og entrepreneurship med speciale i iværksætteri.

 

Hvordan starter man op som juniorkonsulent?

Katrine: Man springer bare ud i det! Dog er det altid rart at forberede sig ved at sparre med et konsulenthus eller andre juniorkonsulenter i ens netværk. Der findes flere netværk – både online og fysiske. Her kan vores egent Talent-Netværket nævnes.

Christian: Jeg startede ved ikke at vide, hvor jeg egentlig gerne ville arbejde henne senere i livet, og det tror jeg, er et godt udgangspunkt i forhold til at blive freelancekonsulent. Man kan søge opgaver, hvor man tror, at man kan passe ind og udforsker på den måde arbejdsmarkedet. Rent praktisk sender man sit CV ind til freelancehuse som f.eks. ChangeGroup, og så giver de dig sparring omkring, hvordan du kommer videre.

Alexander: Jeg tror, at det vigtigste man skal gøre op med sig selv omkring, hvorvidt konsulentlivet er noget for én er, om man hviler i sig selv, og ikke mindst om man kan agere som et selvstændigt menneske, som kan formå at arbejde alene og fokuseret. Hvis det er noget, som du mener, taler ind til dig som person, så er det bare at kontakte ChangeGroup eller andre konsulenthuse og prøve sig frem og se, hvor det bringer en hen.

 

Hvordan bliver man freelancekonsulent?

Katrine: Man starter med at kontakte et eller gerne flere konsulenthuse. Next step er at få lavet et CV – gerne i samarbejde med en rekrutteringsmedarbejder hos konsulenthuset. Så opretter man et CVR-nummer og får styr på de regler og krav der er til fakturering og ”does and don’ts” som selvstændig. Det holder ChangeGroup åbent hus omkring to gange om året til kommende freelancekonsulenter i Talent-Netværket. Så er du klar til at samarbejde med et konsulenthus om en opgave. I løbet af dine første år som freelancekonsulent skal du have skarpt fokus på at se ind i at få taget de certificeringer, som kan støtte op omkring den rolle, som man ønsker at fortsætte i retning af. Dette kan f.eks. være PRINCE2, agile coach eller ADKAR.

Christian: Ved at oprette sit eget CVR og sende CV til ChangeGroup. Hvis du er en profil, som matcher det konsulenthus, som du har valgt, så går de videre med din profil, og så opstår der så forhåbentligt jobsamtaler.

Alexander: Måden, du bliver freelancekonsulent, er, at du enten kontakter et konsulenthus, som hjælper med dig med at skaffe opgaver, hvilket for de fleste yngre konsulenter nok ville være en stor fordel, da man skal have et rimeligt stor netværk, hvis man skulle kunne agere helt selvstændig freelancekonsulent. Ellers er det bare at gå ud i verdenen og tilbyde dét, som DU er god til – uanset hvad det er.

 

Hvad konsulentopgaver har en juniorkonsulent?

Katrine: Det kunne være roller som projektkoordinator, junior projektleder, PMO-assistent, junior forretningsanalytiker eller project controller. Det meste der står junior foran.

Christian: Jeg er pt. ansat som Scrum Master i Novo Nordisk, men jeg fungerer, og har fungeret, som junior projektleder også. Det kan være alt fra små til store projekter med koordinering og kommunikationsopgaver mellem stakeholders.

Alexander: Konsulentopgaverne kan variere meget alt afhængigt af din uddannelse og erfaring. For mit vedkommende er mine opgaver primært inden for ledelse og koordinering. Jeg sørger for at holde alle tråde i spil i mine projekter samtidigt med, at jeg også bliver tildelt en stor mængde ansvar for eksempelvis arbejdsgrupper og segmenter i et projekt.

 

Hvor meget tjener en freelancekonsulent i en junior-rolle?

Katrine: Ofte omkring 4-600 kr. i timen – afhængig af opgave, tidligere erfaring og kunden.

Christian: Jeg skal gerne omsætte for omkring 70-75.000 kr. på min nye kontrakt månedligt. Så skal der afsættes ca. 10-12% i pension og hertil også sættes lidt af til ferie.

Alexander: Jeg får i min første stilling som freelancekonsulent 375 kr. i timen.

Catrine Caspersen
Vil du have en uforpligtende snak omkring dét at gå freelance? Så kontakt vores rekrutteringsteam i dag!

Catrine Caspersen

Netværk juniorkonsulent