Vi havde knap nok nået at få skiftet badebukserne ud med jakkesæt og slips, før det væltede ind med opgaver, og de blev lukket. Således lå vi i september med en ordreindgang, der var tre gange større end året før.
Så var tonen slået an for resten af 2024, og vi har egentligt ikke set os tilbage siden. I skrivende stund er det blevet til ikke mindre end 377 lukkede sager. Udover en masse flotte salg, så havde vi endnu en gang fornøjelsen af at stå på Offdig i marts og E-sundhedsobservatoriet i oktober. Her mødte vi en masse af vores nuværende samt nye offentlige kunder.
Vi bød også vores business developer Sophus velkommen, der hjælper vores senior rådgivere på en lang række områder, der alt sammen er sat i verden for at tilsikre vækst.
Vores kunder virker glade for det, vi gør, og det har de kvitteret ved at øge volumen hos os, og der er da også kommet et par nye til. 2024 blive også året, hvor vi for alvor slog igennem i Jylland, således vores største kunde ligger over bæltet nu.