Hvem er Sophus?
Jeg er en udadvendt person med en naturlig nysgerrighed og en stor interesse for at lære andre mennesker at kende. Jeg elsker at udforske nye perspektiver og finde ud af, hvad der motiverer folk. Jeg trives i et miljø, hvor jeg kan være åben og dele idéer, og jeg håber, at mine kolleger og kunder vil opleve mig som åben, lyttende og imødekommende. Jeg nyder at skabe nye forbindelser og ser hver interaktion som en mulighed for at lære noget nyt og udvide min horisont. Min tilgang til arbejdet er at være engageret og nærværende i alle opgaver, store som små.
Jeg er 29 år og bor i Hellerup sammen med min kæreste, Hannah, der kommer fra Tyskland. I min fritid nyder jeg at dyrke motion, især styrketræning og padel tennis er noget, som jeg bruger tid på.
Hvad bliver din rolle i ChangeGroup-familien?
Jeg skal arbejde med mødebookning og opfølgning på de mange kunder, der har været i berøring med ChangeGroup, enten via webinarer, interne events eller mødt os på en messe. Som virksomhedens første Business Developer spiller jeg en central rolle i at skabe stærkere relationer med vores kunder, optimere salgsprocesser og identificere nye markedsmuligheder. Dette vil give en mere strategisk tilgang til virksomhedens vækst, hvor jeg arbejder tæt sammen med resten af teamet, for at identificere de bedste måder at skabe værdi for vores kunder på.
Hvorfor har du valgt at blive en del af ChangeGroup?
Efter mange år hvor jeg har solgt produkter gennem strategisk og opfølgende salg, følte jeg, at jeg havde brug for en ny udfordring – noget, der kunne tage mine salgsfærdigheder til næste niveau. Hos ChangeGroup så jeg en mulighed for at arbejde mere strategisk med kunder, og jeg fandt den rådgivende tilgang enormt interessant. Det føles som den rette udfordring, og jeg kan ikke understrege hvor velkommen man føler sig, når man træder ind ad døren på kontoret.
Short facts om Sophus:
Ansat i ChangeGroup: September 2024
Stillingsbetegnelse: Business Developer
Baggrund: Sophus har en baggrund inden for strategisk og opsøgende salg, hvor han senest har solgt erhvervsløsninger til virksomheder for teleselskabet 3.
Fun fact: “Jeg har sunget i Danmarks Radios børnekor som barn.”