Dobbelt væsentlighedsanalyse CSRD ESG

Co-founder af FN’s SDG Ambitions: Er du ikke bæredygtig, så vil du blive valgt fra!

Ann Rosenberg, co-founder af UN Global Compact SDG Ambition, ser en stigende tendens til, at virksomheder bliver valgt fra af både kunder og samarbejdspartnere, hvis ikke de har bæredygtighed med i deres strategi og produktudvikling, og det her er kun begyndelsen, i følge Ann Rosenberg.

I 2019 var Ann Rosenberg med til at lancere UN Global Compact SDG Ambitions i samarbejde med den danske erhvervskvinde Lise Kingo, som fra 2015 til 2020 var CEO & Executive Director af UN Global Compact. SDG-principperne er en fortolkning af FN’s 17 verdensmål, som gør målene håndgribelige for virksomheder i missionen om at skabe et bæredygtigt virksomhedslandskab over hele kloden. 570 danske virksomheder har dags dato skrevet under på, at de vil arbejde med disse ti bæredygtighedsprincipper og har derfor startet deres bæredygtige transformation. Men hvad betyder det for alle de danske virksomheder, som endnu ikke har sat bæredygtighed på agendaen? 

Der går ikke længe før, at hver eneste industri kræver, at deres samhandelspartnere og de kunder, som de har, at de arbejder med bæredygtighed. Ellers så fravælger de dem,” understreger Ann Rosenberg, og uddyber; 

Jeg tror, at hvis man gerne vil være fremtidens virksomhed, så er der ikke noget valg, fordi kunderne vil vælge bæredygtige virksomheder og bæredygtige produkter. Din samarbejdspartner vil fravælge dig, hvis du ikke er bæredygtig. Det vil ske meget hurtigt, så der er ikke noget at vente på. Det bliver den nye normalitet, at man arbejder med bæredygtighed. Det bliver ikke noget ekstra,” forklarer Ann Rosenberg, som med afsæt i det danske marked arbejder som rådgiver hos Plan A (se www.SustainableAgileProjects.com), som uddanner projektledere i grøn, agil projektledelse. Herudover sidder hun til dagligt som Senior Vice President Sustainability Solutions hos Wood og som rådgiver hos World Economic Forum Advisory Network.

Flere undersøgelser viser, at især de yngre generationer er bekymrede for verdens udvikling og derfor har et større fokus på bæredygtighed. Blandt andet oplyser en undersøgelse foretaget af Nordisk Ministerråd, at 88 % af unge er bekymret eller meget bekymret for fremtidens miljø, og yderligere mener 93 %, at en bæredygtig livsstil er vigtigt. 

For de nye generationer, og for generationerne som kommer efter dem, bliver et krav for den måde, som vi vælger ting, og det bliver et krav for dem, som vi sammenhandler med, at bæredygtighed er en integreret del af forretningen og i produkterne. At man som virksomhed er med til at løse den bæredygtige agenda”, forklarer Ann Rosenberg. 

 

Alt for mange virksomheder bruger greenwashing 

Selvom Ann Rosenberg ser en stigende opbakning til bæredygtig omstilling blandt danske virksomheder, så ser hun desværre også mange virksomheder, som kommunikerer vidt og bredt om bæredygtige tiltag, men som i maskinrummet ikke reelt skaber en impact. Denne term bliver også kaldt greenwashing, og i 2021 blev flere danske virksomheder meldt til Forbrugerombudsmanden med anklager om greenwashing.

Det jeg ser er, at de (red. virksomhederne) kommunikerer om, hvor de skal hen. De lover, at de nok skal komme derhen, men det er hult,” fortæller Ann.

Bæredygtighed bliver ofte forbundet med klima og miljø, men bæredygtighedsbegrebet består reelt set af tre områder: social bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed. Selvom vi i Danmark er langt fremme i forhold til vores klimaindsatser, så har vi stadigvæk andre bæredygtige områder, hvor vi som land er langt bagefter. Blandt andet inden for ligestillingsområdet. 

Hvis man ser på Danmark, så ligger vi ikke særlig godt. Vi ligger slet ikke lige så godt som de andre nordiske lande, som alle er oppe i toppen. Vi ligger på en 32. plads i følge Global Gender Gap Report udgivet af WEF … lige nu fokuserer vi meget på klima og laver mange indsatser inden for klima, men vi har stadigvæk den samme problematik inden for gender og ligestilling. Det har vi ikke rettet op på, og det er jo forkert,” forklarer Ann, og understreger, at hvis man vil kalde sig en bæredygtig virksomhed, så handler det om, at man sætter ind på alle tre områder af bæredygtighedsbegrebet.   

 

Bæredygtig transformation 

Men hvordan kommer man som virksomhed så bedst i gang med den bæredygtige transformation? Ann Rosenberg giver her et bud på, hvordan man som virksomhed kan sætte bæredygtige målsætninger og finde inspiration fra andre virksomheder, som allerede er startet den bæredygtige rejse. 

“Man skal melde sig ind i UN Global Compact, og så skal man kigge på principperne. Man ikke skal kaste sig ud i alle målene, man skal gå ind og se, hvad der giver mening for ens virksomhed. Når man så går i gang, så handler det ikke om at krydse alle målene af, men om at implementere målene i alle lag af din organisation. I sidste ende handler det jo om impactet og forandringen bag,” understreger hun, og uddyber yderligere: 

Jeg tror, at det allervigtigste er uddannelsen i, at alle i virksomheden ikke ser det som en pligt, men forstår, at det kommer som en naturlig ting og at alle er involveret i denne her forandring. Det vil også skabe mere purpose for medarbejderne, at de kan se og mærke, at de arbejder for en virksomhed, som aktivt gør en positiv indsats overfor både miljø og mennesker”, konkluderer hun.

 

Bæredygtige projekter har kæmpe impact 

Et fokus på bæredygtighed i projekter er derfor et vigtigt element, når det kommer til at skabe en bæredygtig transformation, ifølge Ann Rosenberg, da projekter trækker en stor del af vestens økonomi. Derfor har hun også valgt at blive rådgiver og talskvinde for Plan A.

“De danske virksomheder skal virkelig begynde at få det ind i deres projekter nu. Det vil gøre en kæmpe forskel for den bæredygtige udvikling både internt og eksternt,” afslutter bæredygtighedseksperten. 

Skal du i gang med din bæredygtige transformation? Så er ChangeGroup din forandringspartner! 

Der går ikke længe før, at hver eneste industri kræver, at deres samhandelspartnere og de kunder, som de har, at de arbejder med bæredygtighed. Ellers så fravælger de dem!

Ann Rosenberg er co-founder af FNs SDG Ambition og har 25 års erfaring med bæredygtighed i forretningsverdenen. Derudover bidrager hun med hendes 21 års erfaring fra SAP. Ann er Executive Sustainability Tech Advisor web 2.0 og 3.0 (Blockchain, metaverse, DAO og NFT), board member, forfatter og TEDx-taler.