Klumme af administrationschefen: Administration blev til en afdeling i 2022

2022 var året, hvor administration for alvor blev gjort til en afdeling, da administrationen blev udvidet fra én til to personer.

Klumme af Sanne Pallesen, administrationschef 

Administration blev til en afdeling 

Administrationsafdelingen har i mange år haft et “kælenavn” – nemlig Sanne. Men 2022 var året, hvor vi for alvor blev gjort til en afdeling, da administrationen blev udvidet fra én til to personer. Det har styrket administrationsarbejdet markant, og overskuddet til at gå dybere ned i opgaveløsningen er blevet større, hvilket i sidste ende har resulteret i et højere serviceniveau i vores afdeling.  

Året startede dog ud med et andet highlight, som har været en gamechanger for hele kontoret. Vi fik skiftet vores intranet ud med Sharepoint, hvilket har været en opgave, som administration har stået i spidsen for. Det har skabt helt nye muligheder for den interne struktur, vidensdeling og nyhedsopdatering blandt alle medarbejdere, og det har på mange måder løftet hele den interne administration. 

Det sidste highlight er vores digitaliseringsprojekt, som skal være med til at løfte administrations- og serviceniveauet for både kunder og konsulenter i fremtiden, og det er simpelthen så spændende!
 

Årets største bonus er Lea 

Året har som nævnt budt på en ny medarbejder i form af Lea Meta Larsen. Lea har til opgave at have kontrollen og ansvaret for vores økonomifunktion og herunder videreudvikling af arbejdsgange og løsninger. Allerede nu har Lea bevist, at hun har økonomi helt inde i hjertet, hun er yderst fleksibel og så er hun bare hamrende vellidt. Så hun er klart årets største bonus.
 

Mindre administration for vores kunder og konsulenter i fremtiden 

Vores største ambition for 2023 er fortsat at have et stort fokus på lette det administrative arbejde for vores kunder og konsulenter, så vi leverer den nødvendige og rette information både til kunder og konsulenter i administrative processer. Hertil vil vi gerne yde et innovativt serviceniveau, som gerne skulle blive en del af dét digitaliseringsprojekt, som netop nu er i gang.  

Vores største ambition for 2023 er fortsat at have et stort fokus på lette det administrative arbejde for vores kunder og konsulenter"

Sanne Pallesen, administrationschef