Bæredygtighed er efterhånden ved at være et vigtigt strategisk område for langt de fleste danske virksomheder, og det er ikke kun for planetens skyld. Bæredygtighed kan have en betydelig indvirkning på en virksomheds succes og konkurrenceevne. Og det kan hjælpe med at sikre økonomisk levedygtighed, opbygge positiv omdømme og opfylde de stigende forventninger fra kunder, investorer og samfundet som helhed. Det er ikke kun en ansvarlig praksis. Det er også en forretningsstrategi, der kan medføre langsigtet succes. Men skal du have succes med de bæredygtighedsstrategi, så skal du også kende til den lovgivning, som der eksisterer for området. Og endnu vigtigere – du skal opfylde lovkravene for at undgå sanktioner.
Derfor har vi – i samarbejde med head of CSR hos Sourcing House ApS, Silke Sønderstrup-Granquist – lavet en kort og præcis oversigt over de lovmæssige krav, som der allerede eksisterer. Og dem, som vi ved, er på vej.
Eksisterende lovgivning
Af eksisterende lovgivning findes der EU-taksonomien. EU-taksonomien refererer til et klassifikationssystem, der identificerer økonomiske aktiviteter. Disse bidrager signifikant til målet om bæredygtig udvikling. Dette system er udviklet af EU og er en del af EU’s overordnede strategi for bæredygtig finans og investeringer.
EU-taksonomien blev indført som en del af EU’s handlingsplan for bæredygtig finansiering. EU-taksonomien har til formål at skabe en fælles forståelse og definition af, hvad der udgør en bæredygtig økonomisk aktivitet. Den er designet til at lette kanaliseringen af kapital mod projekter og virksomheder, der bidrager til EU’s miljømæssige mål og opfylder visse kriterier for bæredygtighed. EU-taksonomien gælder for store virksomheder med 500+ ansatte og virksomheder af særlig interesse for offentligheden, og skal overholdes ved at lave årlige rapporteringer på forskellige områder af virksomheden. Virksomhederne skulle rapportere på EU-taksonomien fra januar 2022.
Udover EU-taksonomien eksisterer CSRD, som står for Corporate Sustainability Reporting Directive. CSRD sigter mod at styrke og harmonisere reglerne for rapportering om bæredygtighed for store børsnoterede og store private virksomheder (500+ ansatte) inden for EU. Hovedpunkterne i forslaget inkluderer blandt andet et udvidet rapporteringsomfang i virksomhedernes årsrapport med flere aspekter af bæredygtighed. Herunder sociale og menneskerettighedsrelaterede spørgsmål. De store virksomheder skal rapportere på CSRD i 2025, så de skal derfor samle data i 2024. Hertil er det blevet bestemt, at virksomheder med 250+ ansatte skal rapportere på dette 2026, hvilket vil sige, at de skal samle data i 2025.
Disse to lovpligtige områder betyder, at virksomhederne skal have systemer til opfølgning på resultater af deres arbejde med klima, miljø, forurening og sociale hensyn. Dette kan eksempelvis være behandlingen af medarbejdere i egen organisation. De skal også være gennemsigtige omkring, hvordan de håndterer ressource- og vandforbrug og tab af biodiversitet.
Kommende lovgivning
Der eksisterer en række forskellige tiltag til bæredygtig lovgivning an på, hvilken type virksomhed man ejer, og en del af disse er stadigvæk på forslagsbasis. Ét af de direktiver, som er ved at blive færdigforhandlet er CSDD-direktivet (Corporate Sustainability Due Diligence Directive). CSDD-direktivet indebærer en forpligtelse til at handle ansvarligt. Direktivet har fokus på, hvordan virksomheder kortlægger, forebygger, begrænser og gør rede for negativ effekt på mennesker, miljø og klima i hele værdikæden. Den store wow-faktor i dette direktiv er, at der ikke kun er krav om rapportering, men også på handling. Den kommer i første omgang til at omfatte virksomheder med 500+ ansatte og 150+ mio. EUR i omsætning og hertil særlige sektorer med 250+ ansatte og 40+ mio EUR i omsætning.
Hvad betyder det for de danske virksomheder?
De eksisterende og kommende lovgivningsmæssige krav til de danske virksomheder betyder, at virksomhederne skal have igangsat eller udvidet deres processer for arbejdet med bæredygtighed. Det skal de, da de skal kunne dokumentere på en lang række af data. Hertil forventes det også, at bestyrelsen og ledelsen kommer til at have en væsentlig rolle at spille i de nye lovkrav. De skal de, da de skal kunne forstå, hvordan deres aktiviteter og forretning påvirker omverden i forhold til miljø, mennesker og samfund. På samme vis har man har set ligende krav til ledelsen og bestyrelsen i NIS2-direktivet.
Hvordan kommer man i gang med at efterleve de eksisterende og kommende lovkrav? Og hvordan får man det sat i system?
Bæredygtighedsrapportering og handling tager udgangspunkt i data. Her kan man med fordel se på de rapporteringsstandarder, som der benævnes i European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Hertil kan det være en god idé at få skabt en due diligence for bæredygtighed for virksomheden og endvidere en væsentlighedsvurdering. Skal din virksomhed i gang med en due diligence-proces, så kan man tage udgangspunkt i de seks skridt, som der er beskrevet i OECDs due diligence for responsible business conduct guidance.
Vil du vide mere om den nuværende og fremtidige lovgivning inden for bæredygtighed?
Så kan du se vores webinar med head of CSR hos Sourcing House ApS, Silke Sønderstrup-Granquist, “Når bæredygtighed bliver til lovkrav” herunder:
