Klumme af Ralf Jonathan Hollander, Marketing- og forretningsudviklingschef
ChangeGroup i landets største medier og et fokus på online events
Den kommende juleferie bliver nogle velfortjente hviledage for marketingsafdelingen efter et år med den ene etapesejr efter den anden i Tour de ChangeGroup. Hold nu op, hvor har vi bare kørt stærkt! Fysiske events, digital læring og online tilstedeværelse har været vores fokus for 2022, og det har betydet, at mere end 1.000 kunder og konsulenter har deltaget i vores faglige events og webinarer, som har omhandlet både forandringsledelse og mobilisering af ledelsen i store transformationer, cyber attacks, Prosci ADKAR 2021, adfærdsledelse i offentlige projekter og NIS2 (EU’s nye cybersikkerhedskrav).
Men det er ikke kun i eget landskab, at ChangeGroup har gjort sig bemærket i år. I efteråret spurtede vi ind og satte os på avissiderne i både Børsen og Berlingske med artiklen “IT-sikkerhed handler om mennesker og forandringer – ikke kun IT”. Har du ikke læst artiklen endnu, så kan du læse den på vores hjemmeside her.
Et sidste highlight for året, som skal nævnes er, at ChangeGroup har en høj rangering hos Google. Vi ranker højt på ooglesøgninger på nøgleord, som kendetegner os, og dét vi hjælper vores kunder med, som for et eksempel agil transformation, programledelse, forandringsledelse (ADKAR), enterprise arkitektur, adfærdsledelse, freelancekonsulent, identity and access management (IAM), risikostyring, gevinstrealisering og IT Service management (ITSM). Det er et kvalitetsstempel fra Googles side af, og i 2023 skal vi ligge helt i toppen på netop disse nøgleord
Marketing udvides – men først i 2023!
2022 har ikke bragt nye medarbejdere til marketingsafdelingen, men I 2023 vil der være fokus på en større udvidelse af marketingsafdelingen i form af både nye medarbejdere og universitetspraktikanter
Flere events – også de sociale af slagsen
2023 bliver året, hvor marketing får tilsat nogle meget tiltrængte ekstra hænder til marketingsdejen, som skal få sat et endnu større skub til vores ambitiøse planer for kommunikation, branding og events. Det betyder, at I kan glæde jer til endnu flere spændende faglige events og webinarer sammen med vores dygtige faglige fyrtårne og konsulenter. I kan hertil modtage endnu flere faglige artikler i jeres LinkedIn-feed, og ikke mindst vil I i løbet af året kunne opleve en ny brugerrejse på vores hjemmeside.
2023 står også i digitaliseringens tegn med vores omfattende digitaliseringsprojekt, som skal styrke oplevelsen af ChangeGroup for både konsulenter, kunder og andre interessenter, hvilke vi tror på, kan blive en gamechanger for vores positionering i markedet. Så dét ser vi meget frem til!
Tak for i år!