Rekrutteringsteamet har rekrutteret en rekrutteringsspecialist: Lisa

Vores rekrutteringsafdeling har brug for nye kræfter, og vi har fået en faglig stærk profil ombord i ChangeGroup. Lisa er vores nyeste medlem til rekruttering, og hun kommer med en god portion erfaring fra den anden side af bordet. Læs mere om Lisa i denne artikel.

Hvem er Lisa?

Jeg er 27 år gammel og blev færdiguddannet i sommeren 2023 fra CBS, hvor jeg har taget en kandidatgrad i erhvervsøkonomi og psykologi. Derfor har det også ligget lidt til højrebenet at studere cand.merc.psyk. samt tage en karriereretning inden for rekruttering. Som person er jeg nysgerrig og bliver altid motiveret af, at lære nyt og konstant udvikle mig. Min største interesse er mennesket, og særligt i en organisatorisk kontekst, herunder gruppedynamikker, teamsammensætninger, motivation.

Privat bor jeg på Frederiksberg sammen med min kæreste, Mathias og vores lille hund, Wilma. Når ikke jeg arbejder, har jeg tilegnet mig en række hobbyer gennem årene. Hvis jeg skal koble af, foregår det som regel til saunagus eller med et par hæklepinde i hånden.

 

Hvad bliver din rolle i ChangeGroup-familien?

Ligesom som mine andre dygtige rekrut-kollegaer, sidde med rekruttering af ChangeGroups freelance IT-konsulenter, sparringspartner, og tage mig af research når der kommer en opgave ind, sådan at vi i sidste ende fremsender den bedst mulige kandidat til et projekt. I min tidligere stilling hos ManpowerGroup har jeg siddet på den anden side af bordet, og været så heldig allerede at have haft berøring med enkelte fra ChangeGroup, inden jeg kom hertil. Dette giver mig en fordel i min evne til at se helhedsbilledet i rekrutteringsprocessen. Desuden drager jeg nytte af min erfaring og interesse inden for teamsammensætning og det “korrekte” match mellem kandidat og projekt.

 

Hvorfor har du valgt at blive en del af ChangeGroup?

Efter at have arbejdet i Novo Nordisk IT Consulting Buy Desk det seneste år, begyndte jeg at længes efter en mindre, mere specialiseret virksomhed, hvor jeg kunne fordybe mig i de områder, der virkelig interesserer mig. Mit ønske om at komme “tættere på mennesket” ledte mig naturligt mod ChangeGroup. Her oplevede jeg fra første dag en familiær stemning, og jeg blev budt velkommen med åbne arme. Jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om, at ChangeGroup er det rette sted for mig.

 

Short facts om Lisa:

Ansat i ChangeGroup: September 2024

Stillingsbetegnelse: Rekrutteringsspecialist

Baggrund: Lisa er uddannet inden for erhvervsøkonomi og psykologi og har det seneste år siddet hos Buy Desk i NovoNordisk.

Fun fact: “Jeg elsker at gå i suanagus for at koble af i en travl hverdag”

Med glade og omsorgsfulde kollegaer, der er ekstremt dygtige og inkluderende, føles det som en virksomhed hvor jeg kan vokse både fagligt og personligt."

Lisa Tange