Digital transformation

Enterprise arkitektur (EA)

Enterprise arkitektur (EA) er en vigtig disciplin, når virksomheder skal håndtere deres digitale transformation. Samspillet mellem strategi, forretningsprocesser og teknologi er afgørende, når forretningen skal udvikles og transformeres. Sammen med forretningen og IT skaber EA fundament, transparens og sætter retning for udviklingen af nye digitale forretningsgange og for en øget digitalisering af eksisterende processer. Enterprise arkitektur sikrer at der er fokus på udvikling og modernisering af de rigtige elementer i IT-landskabet, så virksomhedens IT- og teknologidomæner understøtter strategi og forretningsprocesser optimalt. Hos ChangeGroup hjælper vi med EA-ydelser til strategiunderstøttelse, understøttelse af arkitektur i komplekse projekter, og udarbejdelse af governance og principper, så udviklingen af nye digitale løsninger fra start efterlever din virksomheds principper, og er klar til skalering.

Lær mere om enterprise arkitektur (EA)

Allan von Staffeldt Beck

+45 3118 2488
ab@changegroup.dk

Sammenhæng mellem forretning, strategi og IT

Enterprise arkitektur (EA) er en disciplin der kobler en virksomheds strategi, forretningsprocesser og teknologi. EA understøtter fx en CIO med at få forretnings- og IT-strategi til at harmonere. Det er enterprise arkitektens rolle at oversætte forretningsstrategi, mål og prioriteter til IT, og sørge for at optimere forretningsværdien i din virksomheds IT investeringer.

En virksomheds enterprise arkitekturfunktion er bindeled til forretningsfunktionerne, og forvalter og faciliterer sammen med forretningsanalytikere og projektledere samarbejdet med de involverede funktioner, fx inden for virksomhedens IT-domæner, så som infrastruktur, IT-sikkerhed, løsningsarkitektur og dataarkitektur - og sikrer at de understøtter en værdidrevet og skalérbar udviklingen af løsninger, services og produkter til kunderne. Enterprise arkitektur (EA) skaber resultater ved at:

  • Skabe bedre sammenhæng mellem forretning, strategi og IT
  • Sikre fokus på at forstå og udnytte nye digitalt understøttede forretningsmodeller
  • Skabe bedre grundlag for skallering af digitale løsninger gennem fokus på governance, organisering og modeller
  • Understøtte complianceprojekter på tværs af organisationen, fx GDPR
  • Skabe bedre prioritering i udvikling af løsninger
  • Sikre at fokus er på værdiskabende aktiviteter, frem for fx basis drift
  • Sikre korrekte indkøb ved systemanskaffelse
  • Understøtte optimering og digitalisering af eksisterende forretningsmodeller

Værdidrevet og skalérbar udvikling af løsninger

Virksomheder der arbejder med enterprise arkitektur kan opnå nogle af disse fordele:

  • Oplyst indsigt i potentielle digitaliseringsinitiativer, fx i form af arbejde med en digital portefølje
  • Indsigt og forståelse for hvor digitalisering giver mening
  • Maksimering af forretningsværdien for de penge der bruges på IT
  • ”Right-sizing” af systemimplementering både i forbindelse med nyanskaffelser og egen udvikling
  • Ansvarstagen for styr på informations- og datamodeller på tværs af virksomheden
  • Bedre styr på IT-omkostninger
  • En bedre styret applikationsportefølje
  • Øget skalering af digitale initiativer

Som EA’er er det vores fornemste opgave er at binde strategi, teknologi og mennesker sammen, på en måde der giver mest mulig forretningsværdi.

Kristian Vestergaard, rådgiver om enterprise arkitektur hos ChangeGroup

Få alignet IT og forretningen

For at realisere gevinsterne ved enterprise arkitektur, er der flere trin din virksomhed skal igennem, så EA bliver introduceret og implementeret vellykket. ChangeGroup hjælper og rådgiver i alle trin og understøtter enterprise arkitektur i enhver skala.

Trin 1: Foranalyse

Først og fremmest er det vigtigt at forstå hvordan IT- og teknologidomæner understøtter strategi og forretningsprocesser. Derfor er det første led i processen, at kortlægge modenhedsniveauet. Vi kigger på organisationen, governance, modeller og guidelines.

Trin 2: Strategi for EA

I andet trin udvikler vi en strategi for enterprise arkitektur ud fra din virksomheds målsætninger. Vi finder frem til visionen for EA, laver en GAP-analyse mellem strategi og IT-landskabet, og vælger de rette principper for EA for netop din virksomhed.

Trin 3: Plan for implementering

Vi laver en implementeringsplan, der sikrer forandring og implementering af nye processer og modeller. Vi fokuserer på samspillet mellem IT- og forretningsprocesser og implementeringen af de nye processer, modeller og governance for enterprise arkitektur, der er tilpasset konteksten i din virksomhed.

Trin 4: Implementering

I sidste trin sørger vi for en organisatorisk implementering af enterprise arkitektur. Det indebærer træning, kommunikation samt coaching af teams og ledere. Vi sørger også for forankring af principper og guidelines, etablering af organisation og governance.

Holistisk tilgang med fokus på forretningsværdi

ChangeGroup er eksperter i at implementere enterprise arkitektur. Vores team sikrer, at din virksomhed kommer godt fra start og lærer undervejs, hvad enten det er hjælp til re-design af en IT-organisation, udarbejdelse af en digitaliseringsstrategi, understøttelse i køb- og frasalgsprocesser (virksomhedssalg), indkøb og implementering af enterprise IT systemer, udarbejdelse af principper for IT, porteføljeunderstøttelse m.v. I mange af disse opgaver vil et typisk forløb indeholde en analyse-, en design- og en implementeringsfase. For at komme godt i gang, kan vi bidrage med sparring om hvordan din virksomhed bedst udnytter forskellige typer af organisering, governance, modeller og guidelines. Vi kan også hjælpe med konkret anskaffelse af et IT system til erstatning af et eksisterende.

Relaterede ydelser