kanban

Agil transformation

Kursus i Kanban: Bliv certificeret Kanban Management Professional

Kanban er så meget mere end en tavle. Det er en datadrevet management-metode, der med sin særlige opbygning skaber agilitet og hurtige effektiviseringer. Nu kan du styrke dine agile kompetencer og blive certificeret Kanban Management Professional (KMP) på vores intensive kursusforløb, der består af 2 kurser på hver 2 kursusdage, hhv. Kanban System Design (KMP I) og Kanban Systems Improvement (KMP II).

På første del (KMP I) får du indsigt i de fundamentale principper og praksisser i Kanban-metoden, så du kan designe og udvikle et Kanban system fra grunden eller optimere det, I allerede arbejder med. På anden del (KMP II) får du den viden og de værktøjer, der skal til for hele tiden at udvikle jeres Kanban-system i det daglige. Du lærer, hvordan du tager de næste skridt og optimerer, skalerer og udvikler jeres brug af Kanban, så det kommer videre fra det enkelte team og længere ud i jeres organisation.

Kurset er for konsulenter, ledere eller agile team-medlemmer, der ønsker at lære rigtig Kanban at kende, så I kan stå i spidsen for en robust Kanban-implementering og ved, hvordan i efterfølgende kan blive ved med at optimere jeres Kanban-system. Det er også for dig, der allerede kender til Kanban, men gerne vil lære om de mere avancerede teknikker i metoden eller for dig, der arbejder agilt med Scrum eller SAFe, men jagter målbare effektiviseringer.

Kursusmateriale og certificering er fra Kanban University.
Kurset er en blanding af teori og aktiv deltagelse i hvordan teorien fungerer i praksis.

Pris

Kr. 17.900,-

Dato & tid

9. maj - 15. jun 2022
Kl. 08:30 - 17:00

Pris ekskl. moms. Tilmeldingsfrist 1. november 2021.

Tilmeld
Katrine Krogbeck
Vil du vide mere?

Katrine Krogbeck

+45 3026 8316
kk@changegroup.dk

Praktisk information

Sted

Vibenshuset
Lyngbyvej 2
2100 København Ø

Der er parkering i gården.

Metro M3, Bus 150S, 184, og 185, kører alle til Vibenshus Runddel.

Datoer & tid

KMP I
Dag 1:  kl. 08:30 – 17:00
Dag 2:  kl. 08:30 – 17:00

KMP II
Dag 3:  kl. 08:30 – 17:00
Dag 4:  kl. 08:30 – 17:00

Hvis ikke der er fornødne tilmeldinger, bliver kurset aflyst. Al forplejning er inkluderet i prisen.

Undervisning

Du skal regne med at bruge lidt tid på forberedelse kort før kurset afholdes. Du modtager kursusmateriale pr. mail. I forbindelse med netop dette kursus får du også Annette Vendelbos ”Basis-guide til Kanban” på kurset. Undervisningsmaterialet er på engelsk, men undervisningen foregår på dansk, med mindre der er engelsktalende deltagere, I så fald afholdes kurset på engelsk. Efter afslutningen af KMP II bliver man ved aktiv deltagelse indstillet til Kanban Management Professional certificeringen hos Kanban University.

Certificering

Kursuspakken inkluderer:

– Kursusdel 1: Kanban System Design
– Kursus i del 2: Kanban Systems Improvement
– En Kanban Management Professional certificering
– Bogen ”Basis-guide til Kanban” af Annette Vendelbo
– Du får dit navn på Kanban University’s hjemmeside over KMP-certificerede konsulenter
– Adgang til eksklusivt Kanban forum på LinkedIn

Beskrivelse af kursus:

Kursus i Kanban System Design – dag 1 + 2

På kurset i Kanban System Design lærer du, hvordan man designer et Kanban-system baseret på jeres konkrete kontekst. Du lærer, hvordan I optimerer flow og leverancehastighed uden at lave om på jeres eksisterende roller eller ansvarsområder.

På dette kursus lærer du:

  • At bruge visualisering i et Kanban-system til at differentiere mellem forskellige aktivitetskategorier og serviceklasser
  • At sætte de 6 kernepraksisser i spil på en måde, der passer netop til jeres team
  • At designe jeres egen Kanban-tavle og aftale, hvordan I vil visualisere, hvad der sker.
  • At visualisere blokeringer og afhængigheder på jeres Kanban-tavle, vha. magneter, farvede Post-its eller andre remedier, som gør det tydeligt, hvor flaskehalsene eller blokeringerne opstår hos jer
  • At forstå hvordan et pull-system som Kanban fungerer, hvad et pull-signal er, og hvordan det kan hjælpe med at gøre en positiv forskel og forbedre jeres effektivitet

Vi vil i løbet af de 2 kursusdage blandt andet komme igennem følgende:

  • Hvad er et Kanban system egentlig? (Nej, det er ikke bare en tavle)
  • Oplev betydningen af flow og konsekvenserne af jeres beslutninger  i en intens Kanban simulation
  • Sådan bruger du STATIK (Systems Thinking Approach to Introducing Kanban). Du får opskriften på, hvordan I skal gribe det an, når I skal designe jeres Kanban system
  • Hvordan I finder frem til indholdet på jeres tavle og jeres Kanban sedler
  • Eksempler på team-regler og tavleregler

Kursus i Kanban Systems Improvement – dag 3 + 4

På kurset i Kanban Systems Improvement får du den viden der skal til for løbende at udvikle jeres Kanban-system. Du lærer, hvordan du optimerer, skalerer og udvikler jeres Kanban over tid fra team-niveau og videre ud i jeres organisation, hvor fokus primært er på tværgående ting, som snitfladerne og afhængighederne mellem teams, organisatoriske risici m.v.. Kurset er den direkte forsættelse af Kanban System Design. Når du har afsluttet begge kurser opnår du ved aktiv deltagelse en Kanban Management Professional certificering fra Kanban University.

På dette kursus lærer du følgende:

  • Hvordan man håndterer skalering, helt uden at skabe forstyrrelse af workflow eller den organisatoriske struktur
  • Hvad der ligger i ’omkostninger ved forsinkelser’ (Cost of Delay), og hvordan det bruges til at risikostyre
  • Hvordan I opnår højere kundetilfredshed. Det gælder både eksterne og interne kunder
  • Hvordan man griber forandringen an, når man skal facilitere, at gamle vaner ændres i ens team
  • Hvorfor det er så ekstremt vigtigt at begrænse igangværende arbejde, og hvad sker der, hvis man ikke gør
  • Hvad det kræver af ens ledelse, hvis Kanban i teams skal fungere som en velsmurt maskine
  • Hvordan Kanbans kommunikationsmodel fungerer, og hvordan man får Kanban ind på alle niveauer

Vi vil i løbet af de 2 kursusdage blandt andet komme igennem følgende:

  • Styring af evolutionær forandring
  • Håndtering af modstand mod forandring
  • Kanbans kommunikationsmodel herunder formål med og indhold på de 7 forskellige møder
  • Feedback loops og løbende læring
  • Implementering og skalering af Kanban
  • At skabe balance mellem efterspørgsel og kapacitet i hele organisationen
  • Optimering af flow og forudsigelighed i serviceleverancer
kanban underviser

Underviser

Annette Vendelbo

Agil ekspert, akkrediteret Kanban underviser og coach

Annette Vendelbo er agil ekspert med særligt speciale i Kanban. Hun har en fortid som projekt- og programleder samt konsulentchef i store internationale virksomheder, og er forfatter til bogen ”Kompakt basis-guide til Kanban”, samt den helt nye bog "Agile transformationer i praksis". Hun står bag Danmarks to første (og eneste) onlinekurser i Kanban, og er Danmarks eneste akkrediterede underviser fra Kanban University.