Kurser

Forandringsledelse i agile miljøer og organisatorisk implementering af agile leverancer

Har du ansvaret for at sikre optimal interessentinvolvering, ibrugtagning og gevinstrealisering af de leverancer, der udvikles i et agilt set-up fra f.eks. SAFe eller Scrum? På kurset får du konkret inspiration og viden om, hvordan du kan sikre at forandringsprocessen passer optimalt sammen med den agile metode i din virksomhed. Kurset er relevant hvis du arbejder som organisational change manager eller som product owner, product manager, business owner eller anden rolle med ansvar for hele eller dele af den organisatoriske implementering.

Pris

Kr. 4.900,-

Dato

3. april 2019

Tilmelding er bindende, pris ekskl. moms. inkl. forplejning

Tilmeld
Vil du vide mere?

Johnny Kim Jensen

Praktisk information

Tid

3. april 2019 kl. 9:00-16:30

Sted

Vibenshuset
Lyngbyvej 2
2100 København Ø

Undervisning

Kursusmaterialer udleveres i print, når du ankommer på kursusstedet. Der etableres en netværksgruppe til opfølgning og sparring. Møderne organiseres og faciliteres af gruppens medlemmer.

Forberedelse

Du bedes besvare en kort assessment af hvor meget kendskab, du har til agile og til change management. Hvis ikke du kender til agile/scrum, så forventes du at have læst scrum guiden (21 sider på dansk) inden kurset.

Om underviseren

Tanja Hesselager

Forandringsleder og agil transformations coach

Tanja Hesselager er konsulent og forandringsleder hos Change Group med speciale i agile transformationer. Her rådgiver og hjælper hun virksomheder med den organisatoriske transformation, når de har besluttet at arbejde efter den agile metode. Tanja er en erfaren forandringsleder, der arbejder utrætteligt på at sikre forankringen af IT forandringer på alle niveauer af organisationen.

På kurset arbejder vi med den agile proces, set med change management briller. Vi dykker ned i de udfordringer, man kan have som ansvarlig for, at den organisatoriske implementering af leverancer udviklet af agile teams.

Vi fokuserer på, hvordan du kan udnytte de agile ceremonier til at øge succesen med den organisatoriske implementering. Og vi bliver ekstra skarpe på de agile interessenter, du bør arbejde tættest sammen med, for at lykkes med en succesfuld implementering og gevinstrealisering.

Du får viden om, hvilke agile værktøjer, du kan gøre brug af, for at sikre optimal organisatorisk implementering af leverancerne. Vi vil både arbejde med change management værktøjer og værktøjer hentet fra den agile metode. På kurset arbejder vi med værktøjerne i praksis, både på en case og på egne eksempler fra daglidagen. Så du lærer dem godt at kende, før du skal arbejde med dem i din egen virksomhed.

Hvem er kurset relevant for?

Du arbejder som change manager, business owner, product owner, agil projektleder eller lignende. Kurset vil være relevant, uanset det agile rammeværk, du arbejder inden for (Scrum, SAFe etc.) Vi tager udgangspunkt i de bærende agile møder og nøgleroller, og vil løbende kunne tilpasse kurset til deltagernes behov. Kurset er ligeledes relevant uanset, om du arbejder i et agilt release train (ART), i en forretningsenhed eller i en stabsfunktion med ansvaret for projekter eller organisatorisk implementering.

Din erfaring med det agile

Du forventes ikke at være ekspert i agile/scrum/SAFe eller lignende og det er ikke en forudsætning, at du har været på kursus i agile. Men du skal kende nok til det agile til, at du kender scrum ceremonierne og scrum rollerne. Hvis ikke, så skal du før kurset læse ’scrum guiden’ (21 sider på dansk), så vi sikrer at indholdet og debatterne på kurset giver værdi for alle.

Få værktøjer der nemt kan overføres til dine projekter. Kurset kan varmt anbefales til alle, der beskæftiger sig med organisatorisk implementering i den agile verden.

Ditte Deigaard, change management rådgiver

Relaterede kurser