Case

Implementering af forandringsledelse som en strategisk kompetence i stor dansk lufthavn

En af Danmarks største lufthavne skulle begynde at arbejde med organisatorisk forandringsledelse på tværs af deres bygge- og anlægsprojekter. Projektorganisationen blev trænet i change management-metoden fra Prosci, og fik implementeret et change-værktøj til identificering af forandringsledelses risici. Forandringsledelse blev en integreret del af projektmodellen og blev anvendt af samtlige projektledere i forbindelse med planlægning af deres projekter.

Claus Løfberg Jørgensen

Claus Løfberg Jørgensen

+45 2374 1911
clj@changegroup.dk

Situation

Projektafdelingen i lufthavnen stod overfor en fremtid, hvor projektporteføljen voksede, og deres påvirkningsflade blev større. Her skulle der tages højde for op imod 23.000 medarbejdere og 700 arbejdsgivere, foruden de flere millioner årligt rejsende. Derfor var det afgørende at implementere gennem forandringsledelse. Der var behov for at starte småt og synliggøre gevinsterne, så der blev skabt tryghed ved forandringsledelsesmetoden i projektorganisationen.

Løsning

Ved at træne organisationen og synliggøre gevinsterne ved forandringsledelse kunne man løfte forandringsledelse ind i projektmetoden og forskellige processer: Interessentanalyse blev en indledende del af projekter; Udvikling af kommunikationsplaner blev en del af projektplanlægningen; Forandringsledelse blev et fast punkt i styregrupperapporteringen; Forventningsafstemning med modtagere af et nyt system eller interessenter der påvirkes af forandringen blev en fast del af projekterne, og slutteligt blev forandringsledelse et dialogværktøj blandt interessenter, projektledere og styregrupper.

Resultat

Resultat

Lufthavnen fik løftet forandringsledelse ind på organisatorisk niveau og modnet projektorganisationens metoder, så forandringsledelse nu er en integreret del af processerne, hvor det tænkes ind i ethvert projekt, som lufthavnen driver. Samtidigt er flere end 60 kolleger blevet trænet i forandringsledelsesmetoder, bl.a. ADKAR og ActeeChange – et forandringsledelsesspil. Kerneinteressenterne føler sig mere involveret, bedre informeret og trygge ved forandringerne, og de kan også se et forøget engagement i forandringerne og projektworkshops.

Ekspertiseområder