Fejl i statens IT-systemer kalder på IT-porteføljestyring

Mere end halvandet år efter at Rigsrevisionen påpegede en lang række fejl og mangler i flere af statens samfundskritiske IT-systemer, er der stadigvæk store udfordringer med både IT-sikkerheden og beredskabet. Det kalder på et målrettet overblik og en effektiv modernisering i form af IT-porteføljestyring.

I fredags kom det frem, at statens IT-systemer stadigvæk har store udfordringer med blandt andet IT-sikkerheden og beredskabet. Dette er på trods af, at man fra Rigsrevisionen for mere end halvandet år siden fandt alvorlige sikkerhedsbrister i 18 ud af 25 undersøgte samfundskritiske IT-systemer. Mette Abildgaard, forperson for Statsrevisorerne, har nu udtrykt sin bekymring for danskernes sikkerhed. Hun mener, at de samfundskritiske IT-systemer kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed, hvis hackere skulle banke på døren.

“Kun syv af 25 systemer har tilfredsstillende beredskabsplaner. Og selvom det er flere år siden, at man konkluderede det første gang, så er der ikke blevet rettet op på det endnu,” siger Mette Abildgaard til dr.dk.

Det kalder på IT-porteføljestyring

Ifølge seniorrådgiver Niels Søndergaard er det et klart bevis på, at man hos staten mangler et overblik over de samfundskritiske IT-systemer og deres reelle fejl og mangler. Med mere end i alt 90 samfundskritiske IT-systemer er opgaven med at få vurderet og varetaget de enkelte systemer blevet til en uoverskuelig opgave, som nu er skredet i svinget.

“Det er vigtigt at kende sit systemlandskab og tilstand for at kunne vurdere elementer som beredskab og IT-sikkerhed. Det sikrer en effektiv IT-porteføljestyring at have en plan, som skaber overblik over flere IT-systemer og deres sammenhæng og afhængighed af hinanden samt deres enkelte grundlag” forklarer Niels.

Flere eksperter har kritiseret staten for at gøre brug af en lang række forældede IT-systemer, hvilket anses som en af de store grunde til at IT-systemerne ikke lever op til de gældende krav. Det er Niels ikke uenig i, men han mener, at det er svært at komme til den rette konklusion omkring et IT-systems effektivitet, uden at man har skabt det rette overblik over ens IT-sikkerhedslandskab.

“Der er muligvis forældede systemer blandt statens IT-systemer, men det er svært for dem at lave en vurdering heraf, hvis de ikke har et overblik over deres systemer. Et gammelt system er ikke nødvendigvis et bristepunkt – det handler også om sammenhængen mellem IT-systemerne, da det har betydning for deres værdi og vurderingen af deres tilstand” uddyber Niels.

Ud fra mange års erfaring med offentlige organisationer mener Niels, at staten har særligt én fejl. De kigger ikke fremad:

“Staten kigger kun på status, men kigger ikke frem. De bliver nødt til at have en ambitiøs plan og se på, hvad vilkårene for sådan en plan vil være. Det gælder om at have de rette midler og kompetencer, og dem har de ikke på nuværende tidspunkt,” siger han afslutningsvist.

Andet relevant indhold

changegroup

Fremtidens PMO

Vi giver vores bud på, hvordan fremtidens PMO viser sit værd gennem strategisk..

15.10.2025

changegroup

Hvordan skaber PMO’er værdi?

Vi giver vores bud på, hvordan PMO’er skaber værdi gennem data og strategisk..

13.10.2025

artikel 4

Sådan får du et godt samarbejde med din programsponsor

Et stærkt samarbejde med sponsor kan være afgørende. Få indsigt i, hvordan du..

28.08.2025

artikel 14

Sådan lykkes I med programledelse: mennesker over metoder

Hvad kendetegner god programledelse? Få indblik i Helen Holdts tilgang med fokus på..

28.08.2025

artikel 18

Succes med komplekse IT-projekter: Lektioner fra Rejsekort-appen

Lær, hvordan Rejsekortet på to år gik fra strategi til fuld udrulning af..

16.07.2025

Fejl i statens IT-systemer kalder på IT-porteføljestyring

Google reCaptcha: Ugyldig site-nøgle.

Fejl i statens IT-systemer kalder på IT-porteføljestyring

Google reCaptcha: Ugyldig site-nøgle.

Fejl i statens IT-systemer kalder på IT-porteføljestyring

Google reCaptcha: Ugyldig site-nøgle.