Vokseværket fortsætter: ChangeGroup ansætter marketing projektleder

Et nyt smil tilhørende Line vil møde dig på kontoret. Hun er netop startet i marketing, og har et stort servicegen. Herudover er hun supersej til den tekniske og analytiske del af marketing.

Hvem er Line?

Jeg er af natur en åben og nysgerrig person med en Pippi Langstrømpe-tilgang i alt, hvad jeg foretager mig. Jeg har et positivt syn på livet, og det afspejler sig i måden, hvorpå jeg møder nye mennesker. Privat bor jeg i Stenløse med min kæreste Nicklas, vores søn Axel og hund Stella. Vi nyder begge godt af at udforske den gastronomiske madscene, og har generelt en stor passion for at spise og lave god mad – gerne med et godt glas vin til. Hertil elsker jeg musik, og min brede smag er noget, der kommer til udtryk, når jeg det ene øjeblik nynner et hip hop-nummer og det næste øjeblik skråler med på en 80’er rock-klassiker. Hertil sætter vi pris på at rejse, og især USA har en særlig plads i mit hjerte.

Hvad bliver din rolle i ChangeGroup-familien?

“Jeg har allerede prøvet kræfter med en række forskellige områder i min forholdsvis korte tid som færdiguddannet indenfor salg og marketing. Naturligvis bliver marketing derfor overskriften for en masse af de projekter, som jeg skal involveres i hos ChangeGroup. Samtidig kommer jeg senest fra et e-commerce bureau i rivende udvikling, og har været med til at optimere en masse interne processer i takt med, at virksomheden er vokset, hvilket også er erfaringer, som jeg kan bruge hos ChangeGroup, som befinder sig på den vilde vækstraket. Sidst, men bestemt ikke mindst, har jeg altid nydt at arbejde for og med mennesker, og jeg besidder et stort servicegen qua min tid i hotelbranchen. Jeg vil sætte mit præg på de opgaver, som jeg leverer.”

Hvorfor har du valgt at blive en del af ChangeGroup?

“Noget der gik op for mig, da jeg sad hjemme på barsel var, at jeg manglede udfordring. Jeg havde en ambition om at være et sted, hvor jeg kunne være med til at forme mine arbejdsopgaver, og jeg kunne allerede fra første kaffemøde mærke, hvordan ChangeGroup værner om den tillid, der gives til, at man råber højt, hvis man ønsker noget mere af dét, som man brænder for, og det bidrager i høj grad til den arbejdsglæde, som jeg søger, når jeg går på arbejde.”

Short facts om Line:

Ansat i ChangeGroup pr. 2. oktober 2023

Stillingsbetegnelse: Marketing projektleder

Baggrund: Salg- og marketinguddannet med baggrund i e-commerce

Fun fact: ”Hendes Majestæt Dronningen overværede min søns barnedåb”

Line Vestergaard Nielsen

Sidst, men bestemt ikke mindst, har jeg altid nydt at arbejde for og med mennesker, og jeg besidder et stort servicegen qua min tid i hotelbranchen”

Line Vestergaard Nielsen

Andet relevant indhold

nyhed 8

artikel

Hvorfor gøre det kompliceret, når man kan gøre det enkelt?

Vi er glade for at byde velkommen til Niels Søndergaard, som seniorrådgiver inden..

02.07.2026

nyhed 12

artikel

Først lytte. Så tale. Det er tilgangen.

Vi er glade for at byde velkommen til Marianne Holm Bjerggaard, som seniorrådgiver.

19.06.2026

nyhed 11

artikel

Emma vil ind i IT-maskinrummet

Vi er glade for at byde velkommen til Emma Buchtrup Sølgaard, som studentermedhjælper.

10.06.2026

nyhed 14

artikel

ChangeGroup styrker økonomifunktionen

ChangeGroup styrker økonomifunktionen med Madeleine Holst, der er ansat som økonomiansvarlig.

08.06.2026

nyhed 4

artikel

IT/OT-ekspert bliver en del af ChangeGroup

ChangeGroup byder velkommen til Lars Kristoffersen som IT/OT-ekspert. Lars har 20+ års erfaring..

15.04.2026

ChangeGroup ansætter marketing projektleder

Google reCaptcha: Ugyldig site-nøgle.

ChangeGroup ansætter marketing projektleder

Google reCaptcha: Ugyldig site-nøgle.

ChangeGroup ansætter marketing projektleder

Google reCaptcha: Ugyldig site-nøgle.