ChangeGroup styrker økonomifunktionen

ChangeGroup styrker nu økonomifunktionen med Madeleine Holst, der er ansat som økonomiansvarlig. Madeleine kommer fra en lignende stilling hos group.one. Med sig har hun et skarpt blik for risici, kontrolmangler og fejlkilder – og for at gøre tingene lidt bedre i dag end i går.

Hvorfor valgte du at sige ja til ChangeGroup?

”Jeg fik ChangeGroup anbefalet af en bekendt, der har været tilknyttet som ekstern konsulent. Hun sagde, at her var de sødeste mennesker, og at hun altid glædede sig til at komme på arbejde. Det er noget, der er meget vigtigt for mig. Samtidig er ChangeGroup et sted, hvor alle dele af min faglighed kan komme i spil. Derfor gav det mening at sige ja.”

Hvad kan du bidrage med – og hvad er dine forventninger?

”Jeg kommer med et revisorsyn på tingene og er vant til at lede efter hullerne i osten. Hvor ligger risiciene? Er der kontrolmangler? Hvad er fejlkilderne? Det er den ene del. Den anden er, at jeg er vild med at optimere. Og det passer heldigvis godt til ChangeGroup, fordi man rent faktisk prioriterer at ville gøre tingene hurtigere, smartere og sikrere.”

Hvad er særligt ved dig?

”Tidligere kolleger vil nok beskrive mig som optimistisk, positiv og disciplineret. Jeg har næsten altid ja-hatten på og elsker at være en del af et team. Og så kan jeg bare godt lide at være god til mit arbejde. Lige nu er det faktisk lidt frustrerende, at jeg ikke ved ALT om ChangeGroup, men det skal nok komme. Jeg suger al den viden til mig, jeg kan.”

Hvem er du, når du ikke er på arbejde?

”Som barn og teenager spillede jeg håndbold, og det er jeg nu begyndt på igen. Efter 13 års pause. Det er virkelig sjovt, selvom kroppen ikke vil helt det samme som hovedet, og jeg er nok heller ikke lige så frygtløs som dengang. Ellers går tiden med at være moster og faster for mine fire niecer og to nevøer. Det er også fantastisk.”

Madeleine Victoria Holst

”Tidligere kolleger vil nok beskrive mig som optimistisk, positiv og disciplineret. Jeg har næsten altid ja-hatten på og elsker at være en del af et team. Og så kan jeg bare godt lide at være god til mit arbejde.”

Madeleine Victoria Holst, økonomiansvarlig hos ChangeGroup

Andet relevant indhold

nyhed 8

artikel

Hvorfor gøre det kompliceret, når man kan gøre det enkelt?

Vi er glade for at byde velkommen til Niels Søndergaard, som seniorrådgiver inden..

02.07.2026

nyhed 12

artikel

Først lytte. Så tale. Det er tilgangen.

Vi er glade for at byde velkommen til Marianne Holm Bjerggaard, som seniorrådgiver.

19.06.2026

nyhed 11

artikel

Emma vil ind i IT-maskinrummet

Vi er glade for at byde velkommen til Emma Buchtrup Sølgaard, som studentermedhjælper.

10.06.2026

nyhed 4

artikel

IT/OT-ekspert bliver en del af ChangeGroup

ChangeGroup byder velkommen til Lars Kristoffersen som IT/OT-ekspert. Lars har 20+ års erfaring..

15.04.2026

nyhed 9

artikel

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2026

På bestyrelsens vegne indkaldes hermed til ChangeGroup Holdning A/S’ ordinære generalforsamling 27. april..

09.04.2026

ChangeGroup styrker økonomifunktionen

Google reCaptcha: Ugyldig site-nøgle.

ChangeGroup styrker økonomifunktionen

Google reCaptcha: Ugyldig site-nøgle.

ChangeGroup styrker økonomifunktionen

Google reCaptcha: Ugyldig site-nøgle.