ChangeGroup har været på OffDig 2023
Årets OffDig udmærkede sig ved især et tema: manglen på arbejdskraft hos de offentlige organisationer. Her har vi samlet højdepunkterne fra årets messe.
Digitalisering og den offentlige sektor mødes hvert år på OffDig – Danmarks største messe for offentlig digitalisering. Her samles beslutningstagere, specialister og leverandører for at diskutere, hvordan vi skaber smartere og mere effektive løsninger til fremtidens offentlige organisationer.
ChangeGroup var igen i år medsponsor på OffDig. På vores stand havde vi selskab af Kalles Kaffe, som serverede friskbrygget baristakaffe til de mange besøgende. Over 600 kopper kaffe blev langet over disken – og mindst lige så mange gode og værdifulde samtaler fulgte med.
Èn ting stod særligt klart i dialogen med de offentlige organisationer: De er pressede. Manglen på arbejdskraft var årets helt store samtaleemne. Mange håber, at nye digitaliseringsprojekter kan være en del af løsningen, men samtidig opleves digitalisering som komplekst og svært. Da vi gravede et spadestik dybere i udfordringerne, blev det tydeligt, at det ikke nødvendigvis er selve teknologien, der er problemet. Det er vejen derhen.
Organisationerne peger især på udfordringer med:
- at få afdækket de rigtige krav
- at identificere, hvilke processer der faktisk bør digitaliseres
- at lede projektet sikkert frem mod målet
- og ikke mindst at forankre de nye digitale arbejdsgange i organisationen
Til dette præsenterede ChangeGroup to centrale løsninger: Intelligent sourcing og forandringsledelse.
Intelligent sourcing handler om at imødekomme ressourceknaphed ved at arbejde smartere – ikke hårdere. Det er en tilgang, hvor vi som leverandør aktivt bidrager til at opbygge kompetencer og skabe varig værdi i organisationen, samtidig med at projekterne gennemføres. Det handler om at bruge de rigtige mennesker, på det rigtige tidspunkt, på det rigtige sted og til det rigtige projekt. På den måde styrkes organisationen parallelt med, at leverancerne realiseres.
Forandringsledelse er den anden afgørende nøgle til succes. Når en offentlig organisation skal høste gevinsterne af en ny digital løsning, kræver det ofte ændringer i arbejdsgange, rutiner og vaner. En struktureret tilgang til forandringsledelse sætter fokus på mennesker og adfærd – ikke kun på de tekniske leverancer. Det er netop dét, der sikrer reel forandring og varige resultater.
Tak for alle de gode dialoger på årets OffDig.





