Ship ohøj, vi søger frivillige undervisere til Coding Pirates

Kan du inspirere om IT og programmering som skaber læring hos fremtidens IT-talenter? Så har du nu mulighed for at blive en del af ChangeGroups team af undervisere.

Til februar starter 8. sæson af Coding Pirates hos ChangeGroup. Vi søger frivillige undervisere, der har lyst til at engagere sig i børn og unges faglige udvikling inden for IT og programmering.

Som underviser har du ansvaret for at facilitere de unges udviklingsrejse inden for udvalgte IT- og programmeringsområder. Piratskibet er fuld af børn og unge, der går med en indre skabertrang, og som gerne vil styrke deres IT-faglige kompetencer og kreativitet. På skibets kommandobro står et team af frivillige, som de seneste år har stået for undervisning og læring. Teamet har brug for din hjælp til at styre og holde skibet på rette kurs.

Du skal have interesse for og lyst til at lære de unge pirater om et eller flere af disse områder:

  • Scratch
  • Webudvikling
  • Grundlæggende programmering
  • Unity
  • Swift
  • Lego Mindstorm (Playground)

Interesseret?

Kontakt Sanne Pallesen på +45 3131 5815 eller sp@changegroup.dk.

Tid og step

Vi afholder workshop hver torsdag fra kl.17:00-19:00 i de 12 uger, som en Coding Pirates sæson varer. Der er to sæsoner på et år (februar-april og september-november).

Om Coding Pirates

Foreningen Coding Pirates blev stiftet i 2014, og er drevet af en bred skare af frivillige udviklere, lærere, programmører, forskere, entreprenører og virksomheder.

Vi følger Coding Pirates regler om medlemskab. Medlemskab pr. barn koster 500,- kr. pr. sæson. Pengene går udelukkende til foreningen Coding Pirates og til brug i forbindelse med køb af it-udstyr, licenser, deltagelse på workshops m.m.

Sanne Pallesen
Vil du vide mere?

Sanne Pallesen

+45 3131 5815
sp@changegroup.dk