Rekrutteringskonsulent søges - vi udvider vores rekrutteringsteam

Vi har rygende travlt og søger en rekrutteringskonsulent til at udvide vores rekrutteringsteam. Ud over Maria, Johnny og Katrine i rekruttering, består ChangeGroup holdet af sælgere, marketing, administration og ad hoc studenterhjælp som sammen hjælper med at finde spændende opgaver til vores dygtige freelance IT konsulenter. Update 9/7 - TAK FOR ALLE DE FANTASTISKE ANSØGNINGER. STILLINGEN ER NU BESAT OG VI GLÆDER OS TIL AT PRÆSENTERE NYESTE MEDLEM I CHANGEGROUP FAMILIEN

<strongOm dig:

Dine talenter er vigtigere end din erfaring. Faktisk er det et krav, at du vil karakterisere dig selv som:

  • Service-minded
  • Menneskekender og menneskelæser 
  • Struktureret / systematisk
  • Sans for kvalitet og detaljer
  • Sprogligt begavet – skrift og tale – dansk og engelsk
  • Teamtype – du kan arbejde selvstændigt, men trives bedst med at være en del af et hold
  • Engageret / passioneret / energisk /optimistisk 
  • Ansvarlig, ordentlig, målrettet med en høj moral
  • Havende et iboende salgs- og rådgivergen

Om rekrutteringsrollen:

Alle dage er forskellige, men opgaver du kan være helt sikker på vi aldrig løber tør for er: 

  • Interview og afdækning af konsulent
  • Systemoprettelse af konsulent 
  • Hands-on CV sparring
  • Search til basen
  • Match mellem opgave og konsulent
  • Telefonsamtaler med konsulenter
  • Udfærdigelse af CV og konsulentbeskrivelser til kunder
  • Rådgiver og sparringspartner til kunde og sælger
  • Procesudvikling og –optimering
  • Deltagelse / tovholder af events, kurser, netværk m.m. 
  • Forbedring af datakvalitet

Om du allerede er dreven rekrutteringskonsulent eller skal uddannes til rollen er ikke vigtigt. Det vigtigste er, at du har den talentsammensætning vi søger, og at du ved, at der intet sjovere og mere berigende findes, end at arbejde med os, vores konsulenter, kunder og de faktiske opgaver i rollen.

Hvad tilbyder vi:

Et rekrutteringsteam hvor du bliver del af et high-performance-team, hvor vores ’one-family’ kultur er vores mest skattede asset. Vi syntes i al beskedenhed, at du får de bedste kolleger der altid hjælper hinanden og dækker hinandens ryg. 

Vi har travlt – og vi har det sjovt med at have travlt. ChangeGroup har kickstartet hvad der bliver en vild vækstrejse, der også i rekruttering fordrer nye spændende digitale projekter og flere folk. Du får mulighed for at præge og udvikle din rolle, karriere og videreuddannelse, og da vi arbejder med talentprofilering, bliver du selvfølgelig certificeret i TT38.

Derudover sundhedsforsikring, pension, kantineordning, hjemmearbejdsdage, sociale aktiviteter, kontorvin og –kage, lækre kontorfaciliteter på Østerbro, fitness rum og en attraktiv løn der afhænger af erfaring.

Hvis du vil være med på vores rejse, så send motiveret ansøgning og CV til rekruttering@changegroup.dk. Vi afholder samtaler løbende, og venter gerne på den rigtige profil til vores team. 

Hvis du er nysgerrig eller bare vil høre mere om os og rollen, er du velkommen til at kontakte en af os i rekruttering.

Maria Steffensen

Katrine Krogbeck

+45 3026 8316
kk@changegroup.dk

Johnny Kim Jensen