Blockchain konference: en stor succes

Hvad har fragtskibe, sundhedsdata og online spil med hinanden at gøre? Alle tre kan anvende blockchain-baserede applikationer. Det lærte vi fredag d. 16 november, da ChangeGroup afholdt konference om hvordan blockchain skaber forretningsværdi.

Da morgenkaffen var drukket og bollerne spist, tog Raghava Rao Mukkamala scenen. Som forsker og professor på CBS inspirerede han med det potentiale blockchain har. Han beskrev hvordan applikationer bygget på blockchain teknologi kan øge datasikkerhed, og ændre vores tilgang til sundhedsdata, samt indsigt i et banebrydende internationalt forskningsprojekt, hvor blockchain er grundstenen i udvikling af en bæredygtig investeringsmodel til tredjeverdenslande.

Blockchain

Troels Plenge, fra WeOU var næste taler og udførte live demo af hvordan blockchain bruges til online sikkerhed. Han viste også en case med et bofællesskab uden for Roskilde, der bruger blockchain til betaling af strøm til fælles elbiler. ChangeGroup konsulent Kristian Vestergaard samt Torben Waage fra Kromann Reumert indtog scenen sammen, og fortalte om vores spændende blockchain samarbejde. Kristian har blandt andet klædt Kromann Reumert på med solid viden om blockchain, så Kromann Reumert nu selv kan rådgive deres kunder om blockchain applikationer og deres juridiske validitet.

Det var rigtig interessant at høre om hvordan blockchain applikationer kommer til at ændre vores hverdage, og få nogle konkrete eksempler på anvendelse og forretningsværdi.

Allan von Staffeldt Beck, Sales Manager and Digital Advisor i ChangeGroup

Vi rundede dagen af med en interessant live case fra Mærsk. Lars Henneberg fortalte om Mærsk’s udvikling af en blockchain-baseret applikation til forsikring af fragtskibe. Forsikring af skibe bygger på en antikveret forretningsmodel, der grundlæggende ikke har ændret sig i 300 år. Blockchain løsningen kan tracke skibets rejse, beregne forsikring baseret på risici, ruter, vedligehold, last, geografi mm. og producere forsikringsdokumenter og fakturaer klar til brug, som traditionelt har været et uhyre fejlbehæftet, tids- og omkostningstungt arbejde.

Fire spændende oplæg senere, var vi blevet beriget med inspiration til hvordan blockchain kan give konkret forretningsværdi. De meget forskellige use-cases lagde op til diskussion, og bragte fænomenet blockchain ned på et håndgribeligt og relevant niveau. Vi glæder os til den fortsatte blockchain rejse sammen med kunder, konsulenter og rådgivere. Læs mere om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med blockchain.

Lars Thoft-Christensen
Vil du vide mere om blockchain?

Lars Thoft-Christensen